Om at være bange...

Livet i Lagos

Vejrudsigten forudsiger at vi kommer til at flyve (sejlende) til De Kanariske Øer fra søndag morgen og de næste 3,5- 4 døgn. Yes! 10 m/s fra N/NV, hvilket betyder at alt er godt. Der er daglige skipper-møder, hvor de meget vigtige drøfter hvad de har set på vejrmeldingerne. De udveksler og sammenligner – og indtil videre er der enighed om, at søndag morgen er den store afrejsedag. Vi satser på at følges med både Ramses og Herr Nilsson – og det bliver både sjovt, hyggeligt og trygt.

Vi satser på at intet ændrer sig markant og at vi rent faktisk flyver afsted i Johanna på søndag.

image

image

Indtil søndag får vi dagene til at gå med skønne ting. Drengene har fået body-boards fra den kinesiske turistbutik og bølgerne her gør sig virkelig godt til body-surfing! Herr Nilsson er så godt selskab og vi får grinet en masse. Skolearbejdet kører og vi er inde i en virkelig god rytme. Ungernes skemaer fungerer og de arbejder skide godt. Liva har heldigvis fået mod på skolearbejdet igen. Hun laver dagligt meget mere end hendes skema siger hun skal og hun digter små sange om hvor meget hun elsker matematik/skole/dansk/engelsk. Men vi har luret, at hun oftest synger de små sange, når drengene er aller mest trætte af skolearbejdet…så begynder hun med sin aller yndigste (irriterende!!) stemme at synge om alle glæderne ved matematik/skole/dansk osv… Og drengene er ved at springe i luften. Nå, men i dag virkede det som om det der læsning, for alvor er gået op for hende. Og derfor har vi (igen) i dag spist store is! Det er da skønt, at der er noget at fejre med is næsten hver dag.

Gustav drømmer om snart at komme hjem til sine venner og hænge lidt ud. Og det er vi i gang med at planlægge. Vi aftalte allerede for 1 år siden, at han skulle have mulighed for at sige til, hvis det blev for meget eller hvis han savnede for meget. Og det er det, der nu er sket. Han er god til at sige højt, når noget bliver for meget eller han savner det derhjemme. Og han trænger helt klart til lidt teenageliv uden mor, far og irriterende søskende. Vi håber, han kan rejse hjem sammen med nogle venner, der besøger os i starten af januar – og at han kan rejse tilbage til Caribien (og os) i februar, hvor vi igen får besøg af venner hjemmefra. Det har givet ny og god energi til ham.
Nu skal det hele bare planlægges. Og så skal vi have styr på vintertøj til ham, for det bliver noget af et skift for ham at komme fra Caribiens varme og til kolde Danmark i januar/februar. Værelset står allerede klar til ham hos mormor og morfar, kusine Johanna er informeret, den gode ven Johannes er også informeret og klar til besøg. Det bliver godt. Og virkelig mærkeligt at undvære ham i ca 3 uger…og virkelig godt at savne ham og få ham tilbage på båden. Han drømmer om steg, kartofler og brun sovs og mormor og morfar har lovet at servere sådan et måltid for ham.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være bange...