Noget om hjem

Logbog Tobago-Trinidad

img_4159img_4161 img_4143img_4150

Her er endelig logbog fra vores tur fra Tobago til Trinidad. Christian har haft så travlt med båden og der har derfor selvfølgelig ikke været tid til at skrive.

I morgen går turen videre til Grenada. En sejltur der går meget tæt forbi Venezuela, men vores skipper har selvfølgelig en plan!

Tobago-Trinidad

D. 12-13 juli

Så kom dagen hvor vi måtte forlade skønne Charlotteville og sætte kurs mod Trinidad. Der er bestilt tid til at komme på land hos Peake’s i Chaguaramas, hvor båden skal have den store tur og gøres klar til endnu et år.
En navngiven storm (Don) ligger og truer, og vi har besluttet at komme afsted inden den kommer for tæt på og laver rod i vinden.
Turen er omkring 81 SM og vejr udsigten lover medvind hele vejen, men dog ikke mere end 8-10 kn.
Efter strenge ordrer fra Customs og Immigration har vi allernådigst fået lov til at blive i bugten indtil kl. 15.30, og 15.26 trækker vi ankeret op. Det samme gør 7seas og Beluga samt Ari B, som er en engelsk båd vi mødte her på Tobago. Solen skinner, og da vi sejler ud af bugten og kigger os tilbage, er vi alle enige om at det klart er et af de fedeste steder vi indtil videre har været, og at vi med sikkerhed skal tilbage en anden gang.

Vi sætter alle sejl og glider stille og roligt ned langs kysten. Til at starte med med reb i storsejlet, for at holde farten nede så vi ikke ankommer i mørke. Men hurtigt løjer vinden af og vi må sætte fulde sejl for at holde fart. Nu drejer vinden så vi sejler plat læns, og vi sætter spilerstagen i lu og storsejlet i læ for maksimal fart. Vi sejler mellem 3,5-5 kn og det er meget behageligt sejlads.
Mørket falder på og vinden falder nu helt ned til 3,5 kn og vi kommer ingen vegne. Motoren startes og vi går nu stille og roligt for 1200 omdr. de sidste SM ned langs Tobago.
Da vi kommer fri af øen og bevæger os ud i strædet mellem Trinidad og Tobago bliver søen meget uforudsigelig med dønninger fra flere retninger og kraftig sideværts strøm, som sætter os 30-40 grader. Båden kastes i alle retninger. Fokken hales og storsejlet hales helt tot for stabilitet, og jeg krydser fingre for at det bliver bedre når vi er kommet fri af Tobago. Det varer dog ikke længe før der igen er ro på, og Cille og ungerne går til køjs.
Motoren kører fortsat og jeg små blunder lidt cockpittet. Det bliver dog ikke til så meget, for ved 23-24 tiden kommer der igen lidt vind, ca 8 kn, som er lige nok til at sejle. Alle klude sættes og jeg kan nu slukke motoren og holde 4,5 kn agten for tværs. Jeg skal stadig kompensere meget for strømmen og styrer en del mere sydligt end jeg gerne vil, for at ramme vores mål. Men alt i alt sejler vi nu rigtig fint, og jeg forsøger igen at få lidt søvn i cockpittet.
Den lette vind springer dog en del og der skal hele tiden trimmes. Alle 4 både ligger desuden meget tæt sammen. AIS alarmen går derfor flere gange af og afbryder min ellers tiltrængte søvn. Hele natten kan man se lyn rundt i horisonten, men det holder sig heldigvis på afstand.
Ved 4-5 tiden er vi kommet ud af den værste strøm og kan nu falde af til plat læns igen. Spiler stagen sættes igen ud i lu og vinden ligger nu mellem 7-10 kn.
Lige inden solopgang bliver vi indhentet af en heftig byge som også har 14-16 kn vind med sig, og jeg kryber i skjul under sprayhooden. Det vare dog kun 15 min. inden det stilner igen. Gustav stikker lige hovedet op for at tjekke om der styr på det, men trækker sig hurtig igen da det stilner af. Jeg fortsætter med at sove 20-30 min her og der indtil Cille står op og kommer op i cockpittet med frisk kaffe. Vi sejler langs Trinidads klippede nordkyst med 3-4 kn og alle 4 både ligger utroligt nok indenfor 500 m af hinanden efter 14 timers sejlads. Det har været god sejlads og hele besætningen nyder freden. Derfor er det først da vinden falder ned under 5 kn. at moteren startes med 6-8 SM tilbage.
Da vi kommer til Trinidads nordvestlige hjørne og skal og skal rundt om pynten mellem “fastlandet” og en ø ved ved navn Monos, er der så meget udadgående strøm at vi flere gange er helt nede på 1,5 til trods for vores 2200 omdr. Her er smalt med klipper på begge sider, og det bliver lige spændene nok for Cille der går om læ til det er overstået. Det lykkedes dog forholdsvis udramatisk, og kl. 11.50 har vi fat i en af bugtens ankerbøjer.

Her er helt vanvittigt ucharmerende, med store værfter med tørdocks, larm og lugt. Desuden er her så meget skrald og olie vandet at vi allerede nu glæder os til at komme videre. Trinidad skal dog senere vise sig at have mange gode sider.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om hjem