Følg os på Bloglovin!

Loppemarked/total nedbrydning af hjem

image

Vågnede i morges kl 05.00 – og var ikke gået tidligt i seng i går.
Havde faktisk dejligt besøg af venner…de der venner, som er et ret nyt bekendtskab, men som man kan mærke, kan blive virkelig gode venner. Men kan man godt starte et virkelig godt venskab, når man rejser lige om lidt? Endnu en potentiel krise for mig…jeg vil sgu da ikke gå glip af et virkelig godt venskab! Skrev det til dem, da de var gået – altså at jeg kunne mærke at de var skønne og dejlige – og svaret var helt i top…er sikker på, at man godt kan starte tætte venskaber op, selvom man skal være væk i 2 år!!
Loppemarked i dag kl 10-16… Allerede kl 9 (midt i morgenmad, børn og mega kaos, fordi loftsrum OG kælderrum endnu ikke var tømt) stod den første opkøber klar. Han udpegede sig hurtigt ting af værdi og drønede videre…
Så gik det hurtigt de næste par timer. Mange mennesker og virkelig mange ting forsvandt ud af vores dør. Jeg var nødt til at sende Christian ned på båden, Jeg opdagede, at han solgte alt for 150,- En kasse Briotog = 150, en bænk = 150, en lampe 150,- Han måtte videre – det var jo ikke en ren gavebod!
De første par timer gik med kvalme…det er ikke sjovt at føle, at alle ens ting bliver vurderet og forsøgt presset i pris. Jeg havde heldigvis allieret mig med 3 skønne veninder, som skiftevis havde krise med mig, forsøgte at presse mad i mig og bare var lige der sammen med mig. Jeg havde ikke klaret det alene!

image
Børnene var sendt til farfar og farmor i sommerhus og oplevede heldigvis ikke de mange mærkelige stemninger og forhandlinger.
Nu er alle store møbler solgt,- vi mangler kun et par småting. Lejligheden er mega kaos! Men vi er en lille smule tættere på målet. Og endnu en stor stress-begivenhed er overstået og klaret. Jeg har kun grædt lidt i dag. Troede det ville være værre. Har fået mange kram og mange ønsker om “god rejse” med på vejen.

Vi bevæger os langsomt i den rigtige retning. Og vi er meget forskellige i den bevægelse. Christian er lykkelig – hele tiden. Lidt presset, men lykkelig. Han føler sig heldig, sej og modig. Og han er mega heldig, sej og modig.
Jeg føler mig mest presset og alene (og lidt sølle). Men jeg ved godt, at jeg også er både heldig, sej og modig. Vi har bare så forskellige måder at være i pressede situationer på.
Børnene synes mest, at det er mærkeligt. De flagrer lidt… den ene dag når de står op, mangler sofabordet, næste dag mangler fjernsynet og så er alle deres ting pludselig pakket væk. Kan godt forstå at det er forfærdeligt for dem!! (Heldigt at de har opdaget, at man kan jagte pokemons…??!!)

Jeg håber alle lander mere, når vi begynder at bygge et hjem op på båden. Lige nu nedbryder vi kun vores nuværende hjem – uden at starte på et nyt. Det er sgu mærkeligt. Men båden skal på land på onsdag. Der skal fikses ting og sager og alt skal være tip top. Forhåbentlig kommer den i vandet igen fredag og så er planen, at vi flytter ind i weekenden. Så skal der laves hjem!!

Alt er stadig godt. Det er bare virkelig også hårdt! Og jeg er så træt.

8 kommentarer

  • Kim petersen

    I er alle 5 bare så modige og seje.
    Kh
    Kim

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    I er bare så seje!!!
    Håber Freja var en bedre købmand end Christian;)
    Glæder mig til at følge dine blogindlæg på jeres eventyr og livs rejse. Knus Camilla

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Freja var heldigvis meget bedre end Christian… Ellers var vi blevet ruineret!
      Tak for din hilsen. Knus og pas på jer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Hej Cille. Kan godt forstå og se din frygt. At tage et valg der er så fundamental, er selvklart skræmmende. Presset alene og sølle…Og hvorfor er det sådan? Fordi det er usikkert, utrygt og omskifteligt. Derfor kræver det mod at lade livet bevæge én, at vælge ud fra hvad der føles sandt. Ofte gør vi os det ikke klart, at det ikke at gøre noget, også er et valg. Mange gange et tilvalg af tryghed og et fravalg af liv.
    Min læremester sagde engang til mig: Når vi træffer et livsvalg, vil der aldrig være en garanti for, at vores valg fører til lykke og glæde.
    Og her spiller modet ind, mod til at vælge ud fra en intention om at lade livet bevæge. At blotte vores hjerte for livet, på godt og ondt. Så du åbner dig indadtil, i stedet for at basere dit valg på faste opfattelse r af, hvem vi er, eller hvem andre tror vi er.
    At bevæge sig fra det sted der føles sandt, medfører nødvendigvis ikke et ønsket resultat på det ydre plan, men selve bevægelsen bringer dig nærmere følelsen af at være autentisk. På den måde bliver det muligt at opleve en stor glæde ved at være til.
    Denne form for mod er krigerens mod, og det kræver et krigerhjerte hvor kærligheden kan skabe styrke og frygtløshed. Det har du.
    P. Chödron skriver: ” fra først til sidst er det ikke kun et spørgsmål om ærlighed, men også om medfølelse og respekt for, hvad vi får øje på, når vi, for at finde sandheden, sigter mod vores eget hjerte”.
    God rejse -glæder mig over vores venskab. Kh. Susanne

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Kan godt forstå jeres midtvejs kriser og det må være så mærkeligt at sælge ens hjem. Brio kan man altid købe igen (dog nok lidt dyrere 😜), men tænk på det dig & Chr giver hele familien. I ER mega modige og seje og lige om lidt har i noget som meget få andre har og er sikker på det er en kæmpe gave i sig selv. Kys, kram & tanker med stor 👍 herfra. Knus Anna & co

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak, Anna! Dejligt at høre fra dig. Og dejligt at blive om mindet om det, som vi snakkede om dengang vi tog beslutningen. Engang imellem er det svært at huske. Men det skal nok komme… Kys til jer. Hils dine drenge

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Følg os på Bloglovin!