Loppemarked/total nedbrydning af hjem
Vågnede i morges kl 05.00 – og var ikke gået tidligt i seng i går.
Havde faktisk dejligt besøg af venner…de der venner, som er et ret nyt bekendtskab, men som man kan mærke, kan blive virkelig gode venner. Men kan man godt starte et virkelig godt venskab, når man rejser lige om lidt? Endnu en potentiel krise for mig…jeg vil sgu da ikke gå glip af et virkelig godt venskab! Skrev det til dem, da de var gået – altså at jeg kunne mærke at de var skønne og dejlige – og svaret var helt i top…er sikker på, at man godt kan starte tætte venskaber op, selvom man skal være væk i 2 år!!
Loppemarked i dag kl 10-16… Allerede kl 9 (midt i morgenmad, børn og mega kaos, fordi loftsrum OG kælderrum endnu ikke var tømt) stod den første opkøber klar. Han udpegede sig hurtigt ting af værdi og drønede videre…
Så gik det hurtigt de næste par timer. Mange mennesker og virkelig mange ting forsvandt ud af vores dør. Jeg var nødt til at sende Christian ned på båden, Jeg opdagede, at han solgte alt for 150,- En kasse Briotog = 150, en bænk = 150, en lampe 150,- Han måtte videre – det var jo ikke en ren gavebod!
De første par timer gik med kvalme…det er ikke sjovt at føle, at alle ens ting bliver vurderet og forsøgt presset i pris. Jeg havde heldigvis allieret mig med 3 skønne veninder, som skiftevis havde krise med mig, forsøgte at presse mad i mig og bare var lige der sammen med mig. Jeg havde ikke klaret det alene!
Børnene var sendt til farfar og farmor i sommerhus og oplevede heldigvis ikke de mange mærkelige stemninger og forhandlinger.
Nu er alle store møbler solgt,- vi mangler kun et par småting. Lejligheden er mega kaos! Men vi er en lille smule tættere på målet. Og endnu en stor stress-begivenhed er overstået og klaret. Jeg har kun grædt lidt i dag. Troede det ville være værre. Har fået mange kram og mange ønsker om “god rejse” med på vejen.
Vi bevæger os langsomt i den rigtige retning. Og vi er meget forskellige i den bevægelse. Christian er lykkelig – hele tiden. Lidt presset, men lykkelig. Han føler sig heldig, sej og modig. Og han er mega heldig, sej og modig.
Jeg føler mig mest presset og alene (og lidt sølle). Men jeg ved godt, at jeg også er både heldig, sej og modig. Vi har bare så forskellige måder at være i pressede situationer på.
Børnene synes mest, at det er mærkeligt. De flagrer lidt… den ene dag når de står op, mangler sofabordet, næste dag mangler fjernsynet og så er alle deres ting pludselig pakket væk. Kan godt forstå at det er forfærdeligt for dem!! (Heldigt at de har opdaget, at man kan jagte pokemons…??!!)
Jeg håber alle lander mere, når vi begynder at bygge et hjem op på båden. Lige nu nedbryder vi kun vores nuværende hjem – uden at starte på et nyt. Det er sgu mærkeligt. Men båden skal på land på onsdag. Der skal fikses ting og sager og alt skal være tip top. Forhåbentlig kommer den i vandet igen fredag og så er planen, at vi flytter ind i weekenden. Så skal der laves hjem!!
Alt er stadig godt. Det er bare virkelig også hårdt! Og jeg er så træt.
I er alle 5 bare så modige og seje.
Kh
Kim