Lykken er…andre børn!

2. dag i Vigo og stemningen er meget bedre!
Den absolut væsentligste grund er at vi endelig har mødt den skønne besætning på Freja! Og at Gustav har fødselsdag – han bliver 14 i dag.

Da vi sad i toget mod Vigo i går, fik vi en besked fra Christian om at den danske båd Freja nu var i Vigo (han følger dem på Vesselfinder og får besked når de forlader og ankommer i en havn). Det fik lige humøret op hos både ungerne og mig! Jeg skrev til dem og de var heldigvis klar på at mødes med os om aftenen.
Vi har kun mødt dem en enkelt gang i Sundkrogen over et glas vand og en snak. Dengang var planerne stadig langt ude i fremtiden (ca 3 måneder før afrejse). Vi kunne godt mærke at de var søde og skønne og at ungerne var fuld af krudt og ballade. Men vi kunne alligevel ikke helt forudse, hvordan det ville være, at se dem komme gående på en fremmed vej i Vigo på vej hen for at møde os… Det var helt skørt og dejligt og selvfølgelig ret præget af, at jeg har følt mig alene i verden og i Spanien! Men det var så dejligt at skulle mødes med andre mennesker, at have en plan og en aftale og at have rigtige samtaler med gode mennesker.
Vi spiste sammen i går og tog med hjem på deres båd. Og så skete der det skønne, at jeg kom til at savne vores hjem. Jeg kom sådan til at savne at være på vores båd, på Johanna. Og udover det hyggede både børn og voksne sig. Drengene (som alligevel er en god flok på 4 – Gustav, Bertram, Victor og Ludvig) fiskede og pigerne (igen i undertal – men til gengæld 2 skønne tøser, Liva og Anna) flettede armbånd. Liva var på toppen over Anna på 10 (meget snart 11) og elskede at få opmærksomhed fra en stor og dejlig pige.
Jeg hyggede mig med Anders og Merete og nød at ungerne legede og at jeg fik tid til snak. Vi var først hjemme i lejligheden kl 23 – ungerne kunne have fortsat, men vi havde jo en vigtig begivenhed i morges. Det sidste ungerne sagde inden de sov, var at de håbede at Freja blev i havnen en nat mere… Det kan jeg godt forstå. Det håbede jeg også!

Jeg vågnede før vækkeuret og vækkede de to små, så de kunne være med til at lave morgenbord til Gusse. Liva tegnede flag og Bertram dækkede bord.
Gusse blev vækket med morgensang og gaver og den stod på dejlig hjemmelavet morgenmad. Det har vi savnet i La Coruña.

Gustav fik opkald fra mormor og morfar og søde Sebastian med fødselsdagssang. Det er så dejligt, at der er nogle ting som bare fortsætter og ligner sig selv…på trods af at vi er taget på eventyr i 2 år. Tak for den dejlige opringning!

Og så kom beskeden, som alle børnene ventede på…Freja blev en nat mere og dermed var der mulighed for leg med de søde børn igen! Der var stor lykke!!
Nu er vi lige kommet hjem. Vi skal til at lave fødselsdagsmiddag. Klokken er 21.00 og alle er glade og fyldt op af gode følelser. Vi har hængt ud med Freja-familien hele eftermiddagen og aftenen. Det var hyggeligt og godt. Mine unger har nydt at være en del af en børneflok igen. Vi har spist fødselsdagskage på Freja. De har været i svømmehallen. Jeg har snakket med Merete (Freja-moderen) og det var skønt. Det bliver heldigvis hurtigt en snak uden facade. Det kommer til at handle om det, der er vigtigt og det der fylder. Det er faktisk ret godt. Og det er ihvertfald lige hvad jeg trængte til. Og lige hvad mine børn trængte til.

Nu vil vi så gerne have Christian hertil snart, så vi er mere fleksible og kan mødes med Freja og de andre både rundt omkring.
Vejrmeldingen pt siger at han komme fra Falmouth tirsdag…så er han her ca 4 døgn efter. Vi glæder os.