Lykken her og savnet i skuffen
I går fik vi både ringet til mormor og morfar og min søster og Bertram fik ringet til sin Villads. Det var godt for alle. Og både virkelig mærkeligt og virkelig trygt at høre, at alt ligner sig selv derhjemme. Der er stadig arbejde, hverdag med madpakker, legeaftaler, tidlige morgener med en lille smule stress og følelsen af altid at være bagud. Og hvis vi tænker virkelig godt efter, ved vi jo godt, at det er sådan. Det er bare meget mærkeligt at forestille sig, at alting kører videre. På præcis samme måde.
Og selvom jeg kommer til at savne, når jeg snakker med dem derhjemme – Så bliver jeg også lykkelig for vores liv lige nu. For de manglende madpakker, arbejdet der kun foregår lige her på båden (når vi har lyst), legeaftaler som man sejler til og aftaler på vhf’en og de ikke-eksisterende tidlige morgener med stress. For tiden og roen. For alle de intense snakke i blæsevejr. For nye venner med samme livsbetingelser. For glæden ved endelig at spise en burger efter mange uger (måneder) kun med grøntsager, kylling og fisk. For at have prioriteret hinanden. For at stole på hinanden. Og for at turde kaste sig ud i det og insistere, selv når det føles alt for stort, voldsomt og farligt.
Og så gør jeg som min søster siger; jeg propper det der savn i en lille skuffe. Og der ligger det så fint og minder mig om det gode hjemme i DK. Og det er ok at åbne den skuffe engang imellem.
Ingen kommentarer endnu