Mange muligheder og mange projekter.

 

Mange spørger hvad der skal ske. Hvor vi skal sejle hen. Og hvad vi har besluttet.
Ingen nye beslutninger er taget. Absolut ingen. Men vi har til gengæld overvejet en masse nye spændende destinationer. Og det eneste der stadig er sikkert, er det der med at “man da ikke sælger en Bianca 420“.

Lige for tiden snakker vi om at sejle til New York. Det er kun Christian der har været der og resten af familien gider også ret godt at opleve NY. Og tænk at komme sejlende dertil. Men vi er endnu ikke nået så langt som til at undersøge om det overhovedet kan lade sig gøre med visum, cruisertilladelse osv. Men vi drømmer.

Vi har også snakket om Syd- og Mellemamerika. At have tid og ro til at rejse rundt. Gustav gider vildt godt at opleve Costa Rica…han mener, at det er der, de har det ultimativt sejeste dyreliv i hele verden. Det ved jeg ikke noget om…men hvis teenageren siger det, så er det helt sikkert rigtigt! Og vi drømmer.

Og så overvejer vi at finde et orkan-sikkert sted her i nærheden.

Og Stillehavet er endnu ikke udelukket. Det kræver bare en ordentlig pose penge eller en super god aftale om at få båden transporteret fra Australien/Singapore/Phuket – og til Middelhavet. Så sejler vi den gerne resten af vejen hjem. Det gad vi også godt.

Mulighederne er mange. Og de er alle virkelig gode. Og det er svært at vælge. Vi forsøger at snakke med alle sejlere vi møder og får gode input på den måde. Desværre bliver mulighederne på den måde også flere og flere. På et tidspunkt skal der sorteres i mulighederne og udelukkes en hel del.
Det kunne være dejligt at vælge selv – og ikke lade tiden afgøre hvor vi ender.
Men vi vil så gerne det hele! Erfaringer og forslag modtages med kyshånd! Men helst ikke for mange alt for gode (nye) idéer.

Lige nu sidder jeg i Grenada Yachtclub helt alene uden børn. Godt nok med Sophia fra Polonica overfor mig. Men hun er helt stille og sidder i sin egen internet-verden (ligesom jeg gør). Drikker en øl – og ja klokken er kun 10.55 her – men i Danmark er den jo næsten 16…og i dag kører jeg DK-tid.

Føler mig så heldig. Og er landet i at det der projekt, som er helt mit eget…det skal nok komme. Jeg har mange projekter.
Og mange af de projekter handler om alt det vi ikke havde tid til hjemme i vores travle DK-hverdag:

At spille 10 spil backgammon med Bertram inden morgenmaden…bare fordi han bliver ved at vinde over mig og jeg da (for helvede) må kunne vinde bare 1 gang!

At udsætte skolen til om eftermiddagen, fordi Liva og jeg har fundet verdens bedste lille biks med samosaer. Og vi har lyst til dem nu og ikke først i eftermiddag. Afsted i gummibåden…

At læse samme bøger som Gustav, for at kunne snakke med ham om dem bagefter. Og opdage (igen) at han er så klog og reflekteret…og jeg får lov at være en del af det.

At læse mine egne bøger. Hjælp! Jeg har snart ikke flere. Læser norske bøger lige nu…og det er fint. Men hvis I kommer forbi, så tag gerne et lager med.

Der er ikke altid tid, til det der ikke handler om børn. Altså til Christian og mig. Men det kommer måske. Og ellers er vi jo fælles om alt det gode med børnene. Og vi bliver så styrkede som familie! Og som fællesskab.
Og Gustav har lovet at passe de to små en aften, så vi kan drøne ud i verden og spise en god middag helt alene. Det er sgu meget længe siden!!

Om lidt får vi leveret en hulens masse varer fra en slags wholesale butik (ligesom Inco i DK). Så bliver lageret fyldt op og vi er klar til nye eventyr langt fra supermarkeder og caféer. Der er ikke noget så trygt som at vide, at båden er fyldt op med juice, pasta, kokosmælk, flåede tomater, chips, mel osv… så kan det bare komme an! Og det var faktisk nærmest billigt.

Om et par timer går turen videre til en ny bugt. Og i morgen venter fællessang på stranden, barbecue på Hog’s Island og den fantastiske kanal 66 med nyt fra de andre cruisere. Her kan man blive opdateret om alt fra fællesfilm på en af bådene til hvem der sælger en gammel kajak…Og det er netop hvad vi hørte på kanalen i går. Nemlig at Jerry her på øen har en kajak til salg. Så måske bliver jeg snart endnu mere fri… Fortsættelse følger.