Noget om indkøb

Noget om hverdag…

Vi mødte én i går. En turist, som havde rejst meget. Hun boede i London nu, men havde også boet i København i forbindelse med sit arbejde. Og hun var oprindeligt fra New Zealand. Hun havde været vidt omkring.
Vi mødte hende på en bar, hvor hun spurgte om vi var fra Danmark (hun kunne genkende sproget). Og om vi ville se efter hendes taske, mens hun gik i vandet.
Bagefter fik vi en snak om hvad vi -og hun – lavede her på Grenada.
Og inden hun gik, sagde hun til ungerne “you guys, are very lucky“.
Og så tænkte jeg, at det er sgu da godt der findes fremmede mennesker, som kan minde ungerne og os om, at det her vi har gang i, er et ret fedt og priviligeret projekt…

Det er jo meget godt at blive mindet om, når der går hverdag i den. Også selvom hverdagen består af palmer, badeture, indkøbsture og snorkelmasker. For hverdag er jo hverdag. Og det er godt at stoppe op, uanset hvordan den er skruet sammen.

Og vores hverdag består også af opvask, sure og trætte børn, madlavning, tøjvask (ok, det er meget sjældent. Til gengæld lugter vi alle 5) og skøre diskussioner om oprydning og den slags. Rammerne er bare lidt anderledes og vi kan nå at blive gode venner eller ihvertfald være ok med hinanden. For vi skal ikke løbe i hver sin retning og gå på arbejde med dårlig samvittighed over en lorte morgen. Eller kæmpe med overtræksbukser og mistede vanter. Nej, her leder vi efter glemte klip-klapper og våde badedragter. Og det er lidt federe. Men det er også hverdag.
Så tak for fremmede mennesker, der kan hjælpe med at minde os om verdens bedste beslutning. Vi er lige hvor vi skal være. I vores hverdag.

img_1110

Mærkeligt at tænke på at vi sidste år på dette tidspunkt var på skiferie. Det har vi snakket en del om og tænkt ret meget på – midt i varmen og vores hverdag. Tanker om skiferie kan altså godt eksistere i varmen.

sponsoreret

2 kommentarer

  • susanne

    Herligt!
    😊ligemeget hvor vi går hen – er vi der
    Tænker på dig lige nu og krammer dig.
    Tog bad efter yoga forleden morgen i Skelbækgade, og kom til at tænke på og smile af os to💜😚håber du har det godt cillebanan

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Jeg er bare så vild med at du tænker på mig, når du tager bad efter yoga! Det var (også) tider…❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Noget om indkøb