Om Cuba - igen

Ny morgenrutine på Johanna

Livas hjerter smelter og brister flere gange dagligt for tiden. Her er mange hunde. Hjemløse hunde. Og i modsætning til det sikkerhedsnet der er for de mange cubanske mennesker, er der ikke noget sikkerhedsnet for hundene. Ligesom de fleste andre steder i verden. Men av, det er hårdt for Liva, som er det mest hundeglade mennesker jeg kender.

Hun har fundet en lille hundehvalp, der lever omkring marinaen. Lille bitte og tynd. Og de to første morgener måtte vi insistere på at hun tog med os til byen i stedet for at redde denne lille hund. Det var ikke nemt, men med tårer i øjnene og rystende stemme gik hun med på at sige farvel til den lille hvalp. For Liva er det svært at forstå, at man ikke bare kan ringe til én, som så kommer og redder hundene. Men nu har hun i stedet fundet på at hun – så længe hun er her – vil tage ind med mad til hundehvalpen. Derfor starter vores morgener med at Liva og Bertram blander et dejligt hundemåltid med ris, godbidder og paté, så ror de afsted ind og finder hvalpen, overvåger den mens den spiser (for at være sikre på at den får maden), giver hvalpens rester til de andre hunde og vender tilbage med en tom hundeboks og med ro i maven.
Det redder ikke verden og måske ikke engang hunden på sigt. Men det giver mening for Liva og det er så dejligt. Og heldigvis plager hun ikke om at få lov at beholde den lille hvalp. For så ville jeg have såååå svært ved at sige nej og holde fast.
Jep, jeg er stadig lige så nem!
img_3187 img_0249

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om Cuba - igen