Nyt kapitel…

Vi sidder på strandbar, Liva og jeg, og venter på at drengene har sejlet Johanna her over til os ved Carlisle Bay, hvor vi vil ligge for anker.

Det er mærkeligt. Nu tager vi hul på et nyt kapitel. Barbados, huset, mine forældre, Atlanterhavskrydset og alt det, har stået som den eneste plan vi har haft for fremtiden. Nu tager mine forældre hjem i dag med flyveren til Danmark. Til kulde, til jul, til min søster og hendes dejlige familie, til and, juletræ, brune kartofler, forudsigelighed og traditioner.
Huset på Laynes Road er afleveret i dag.

Taskerne er pakket sammen igen og fylder meget mere, end da vi fløj hertil for 1 måned siden. Vi skal indtage båden igen og skabe et hjem – igen.
Atlanterhavskrydset er klaret. Christian klarede det, båden holdt og vi er samlet igen.
Og vi har ingen planer. Vi ved ikke, hvad der skal ske de næste par måneder.
Det er mærkeligt. Utrygt og fedt på samme tid. I dag er det virkelig heldigt, at jeg har mine solbriller. Jeg kan allerede nu mærke, at det bliver en af den slags dage. Det er ellers længe siden.

Jeg håber båden (stadig) føles som et hjem. Jeg gad godt at være hjemme i Danmark bare 1 døgn, for lige at suge det gode til mig – og så være tilbage her hurtigt igen.
Vi skal tage vigtige beslutninger om hvad der skal ske. Hvilken vej vi skal sejle. Hvad vores familie kan klare og har lyst til. Og hvordan vi bedst udnytter de næste 1,5 år, så det føles aller bedst for alle 5.
Men først er det jul. Og det skal fejres her. På en strand (med en scene) og med palmer. Og høj skrækkelig musik. Det bliver en fest.

Selvom jul normalt forbindes med sne, vinter og skiferier.