Om 1 måned…

I dag er det den 21.10. Det er fredag. Det regner. Det er en dag med doven-stemning. Det er 1. dag siden sidste søndag, at vi har en hel dag alene på båden – bare os 5.

Og så er det også i dag, at der er præcis 1 måned til at ungerne og jeg sætter os på et fly til Barbados. Og efterlader Christian på Tenerife. Hvorfra han skal krydse Atlanterhavet og møde os på Barbados.
Det er vildt at tænke på. Vildt at Christian skal begive sig ud på Atlanterhavet i lille bitte Johanna – men heldigvis med et sejt hold fra Danmark. Og faktisk har han fået et par afbud, der har gjort, at der er kommet en ny sej og erfaren sejler med på holdet…det er Jens, vores nabo i Dragør havn aller første nat på jordomsejlingen, som dér gav Christian sit visitkort og sagde at han var klar på et Atlanterhavskryds, hvis det blev aktuelt (som jeg skrev om her). Det blev det. Og Jens fik lynhurtigt fikset det med arbejdet og meldte tilbage at han var klar. Så nu er de 4 igen og det er godt. Og det vigtigste er, at det er et hold på 4, som alle sammen har drømt om den her oplevelse. Det er ikke noget de er nødt til eller er blevet presset til eller er kommet til at sige ja til i et kækt øjeblik. Det giver så god mening for mig, at det er denne løsning vi har valgt. At Christian glæder sig og får lov at give sig totalt hen til denne oplevelse. At han ikke skal tage sig af os, men kan nyde det fuldt ud med sine gaster.
At jeg så imens skal hænge ud på Barbados i en ret skøn villa lige ved stranden…det gør heller ikke så meget.

Fik en melding fra den danske båd Polonica. Sofia og drengene følges med mig og ungerne i fly til Barbados. Det er super hyggeligt. Og trygt for alle. Mads – skipper på Polonica – sejler alene over Atlanten. Men han tager afsted på samme tid som Christian og teamet.
Det bliver et par stolte og glade skippere vi kan tage imod på Barbados. Og det bliver et par afslappede og brune koner og børn, som de bliver modtaget af. Alt er godt.