Om at nyde langsomt...

Om Bahamas, havskildpadder og hajer

Bahamas lever indtil videre op til hele familiens høje forventninger. Allerede dag nr. 2 for anker i en af de mange billedskønne bugter, kom en motorbåd sejlende forbi os og spurgte om vi ikke havde lyst til at komme med dem og se og registrere havskildpadder. Det viste sig at være en pensioneret Marinebiolog/forsker Stephen og hans kone Barbara, som havde en aftale om at indfange og mærke havskildpadder i området. Alle var helt vilde og ville selvfølgelig gerne se og være med. Så hele familien – undtagen bådbabyen og hans mor – hoppede i dinghyen og sejlede efter dem. Det blev en vild oplevelse – især for Gustav, som endnu en gang blev bekræftet i at han skal være marinebiolog! Ombord på Foxy Lady (som deres motorbåd hed) lå fem havskildpadder på ryggen og ventede på at få et registreringsmærke sat på lufferne. Dem havde de fanget i bugten. Gustav deltog i alt arbejdet og holdt den mindste af skildpadderne, da det var dens tur til at få mærket på. Liva og Bertram var desværre for små til at holde dem – men de fulgte intenst med.

img_3775

img_3781

Gustav – vores dejlige teenage-snakkehoved – fortalte om vores oplevelse med at redde en skildpadde på Tobago. Stephen og Barbara blev helt vilde og vilde meget gerne have videoen, så de kunne lægge den på deres facebook-side (Bahamas Sea Turtle Research) og vise folk, at de ikke skal være bange for at hjælpe havskildpadder.
Gustav sejlede derfor hjem og tilbage til Foxy Lady med en kopi af filmen. Og selvfølgelig blev han hængende og fik en god snak – og en åben invitation til deres hjem i Florida. Han er for vild til at skabe kontakt og trænger tydeligt også til kontakt med andre end sin lille familie.
Med planer og drømme om en fremtid som marinebiolog, var det her møde så stort for Gustav!

Lidt senere sammen dag tog Gustav og Bertram ind i marinaen, hvor Stephen og Barbara sagde at der holdt hajer til. Skiltet ved marinaen fortalte samme historie.

Og det lykkedes drengene at se hajer. De blev dog på broen og tog billeder. Heldigvis.img_3779

img_3780

Nu har vi efterhånden ligget i tre forskellige ankerbugte her på Bahamas. Alle steder er vandet helt klart, sigtbarheden for vild, sandet kridhvidt og himlen helt blå. Man tror ikke helt på det. Nu er vi sejlet videre mod Georgetown, som skulle være det store cruiser-samlingssted. Ungerne trænger til venner og vi trænger alle til at blive i en ankerbugt mere end en nat. Georgetown er kun 22 sømil her fra, så i dag bliver en lille frisk sejltur på 3-4 timer.

Status her fra lige nu:
Lillebror sover. Teenageren sover. Bertram og Liva ser film. Skipper og jeg sidder i solen i cockpittet med kaffe. Fiskekrogene er i vandet. Der er mere vind end de havde lovet, så motoren kan slukkes om lidt (når vi er sikre på at bådbabyen sover trygt – han er stadig vild med motorlarm). Om 3-4 timer venter nye eventyr og måske nye venner – ihvertfald et gensyn med gamle venner, Dos Equis fra USA, som vi mødte juleaften på Caicos og havde som naboer den uge vi lå der.
Vi kan godt lide Bahamas!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at nyde langsomt...