Om Cuba
Status på Cuba efter vores første 3 dage
Cuba er stedet hvor man pludselig sidder i en fremmed families stue og spiser, mens den cubanske familie kigger på og kysser på ens børn, hvis de kan slippe afsted med det. Hvor maden tilberedes med hjertet i hjemmet og ikke efter hvad man tror turisterne kan lide. Og hvor Liva efter 30 minutter i det lille hjem løber med familiens datter og en hel flok cubanske børn og leger på den lille mørke vej. Og stedet hvor alt strøm går midt under måltidet og man må klare sig med lyset fra mobiltelefoner og et enkelt stearinlys. Det er helt normalt og sker ret tit. Og så er det stedet, hvor der selvfølgelig bor en masse generationer sammen og hvor bedstemor på 107 år ligger og ser tegnefilm i værelset ved siden af køkkenet – lille, skrøbelig og elsket. Og hvor hele familien får kys, når vi siger farvel.
Cuba er stedet hvor man pludselig sidder på små taburetter i en lille butik – og bliver en del af en større familie. Fordi det regner vildt udenfor og fordi de bare er imødekommende. Hvor bedstemor kommer fra stuen og ud i butikken (som er adskilt af et forhæng) og giver kindkys og nusser ungerne i håret. Hvor der fortælles historier om historien og om fremtiden. Og trylles cigaretter frem, fordi skipperskal smage. Og hvor der lyttes og gives omsorg. Og hvor man først får lov at gå igen, når der er tørvejr udenfor. Med bunker af gaver til ungerne.
Cuba er stedet hvor man efter en lang dag i byen endelig kommer hjem til marinaen, men inden man når at tage første skridt ned til molen, står Pedro og Rose klar og inviterer os hjem. Bare til et lille besøg. Hvor man ender med mange historier, kram og invitationer til både middag dagen efter og Pedros 56 års fødselsdag på onsdag – med hele familien. Hvor alt bliver ordnet i en fart og hvor vi føler os passet på. Og efter sådan et besøg tømmes båden for alt hvad der kan gives væk – for de vil ikke have penge, men de vil bare gerne dele. Og det smitter. Derfor går man derfra med æg, nybagte boller og ro – og vender tilbage med elektronik, babytøj og legetøj.
Cuba er også stedet hvor man bruger ca 5 timer på 10 minutter ultralyd af baby og 2,5 minuts konsultation med en læge. Hvor man venter og venter i nedlagte køkkener, gange og på terrasser. Hvor man efterlader sine børn på 5.sal på et kæmpe hospital mens man selv forsvinder med en sygeplejerske til 3.sal og er usikker på om man kan finde tilbage og om der er nogen der løber med ungerne. Men når man kommer tilbage, er ungerne indlogeret i et tomt rum med fjernsyn, juice og omsorg og samtlige damer på etagen har været forbi for at tage billeder med de 3 lyse børn.
Cuba gør noget ved os. Og vi har kun været her i 3 dage.
Det er rigtig dejlig læsning som mange kunne tage ved lære, ro og gæstfrihed
Det bliver svært og komme hjem.