Om en slags kapsejlads, et nyt anker og visum

Så er der købt nyt anker. Slet ikke så dyrt, som jeg havde frygtet – og brugt af andre gode sejlere, der kunne fortælle gode røverhistorier fra verdenshavene. Morgen-sejlerradioen (som jeg skrev om her) kan også bruges til salg og køb af diverse sejlerdimser og andre brugbare ting. Og derfor forsøgte vi at efterlyse et nyt anker. Det viste sig, at der de sidste mange morgener er blevet reklameret for dette anker – men vi er åbenbart lidt mere trætte om morgenen end vi troede – og går derfor glip af utroligt mange vigtige informationer. Men altså Christian efterlyste det her anker og blev straks efter “cruisernet” kontaktet af båden “Psyche” på kanal 10, som havde et fint 20 kg Bruce anker til salg (og nej, jeg ved stadig ingen ting om forskellige ankertyper og jeg er stadig også lidt ligeglad, men jeg prøver at huske navne, snakke lidt med – og så er jeg aller mest optaget af om jeg kan sove trygt og roligt med lige netop det her anker – og det siger min mand at jeg kan).

Top.

Christian og resten af Johanna-banden tog hen for at se på det og fik en fin pris og mange gode røverhistorier med på vejen. I dag hentede vi det så (uden børn) og derfor var der tid til at høre om besætningens spændende sejladser rundt om i verden. Hun er tysk og han er hollandsk – og de har sejlet de sidste 12 år – bare de to rundt i verden. De har for ca 1 år siden sejlet samme rute som vi har planlagt og de har både opdaterede søkort, kontaktinformationer på den bedste agent i Columbia, gode tips om hvilke marinaer man skal gå ind i og en masse gode historier og erfaringer, som de meget gerne vil dele med os. Og vi siger ja tak!
Så nu har vi en aftale om at komme forbi dem og suge til os, så vi kan blive endnu bedre klædt på til resten af turen. Endnu en dejlig oplevelse af at andre sejlere bliver en del af ens netværk – og at vi alle hjælper hinanden. De har også planer om at gå sydpå til Grenada og Tobago/Trinidad og har også gode kontakter der. De fik lavet visum til USA i Trinidad for ca 1 år siden…og beskriver det som spændende, men muligt. Så det satser vi på at få fikset der.

Og ankeret…det ruller ud af ankerspillet med det samme, tager fat med det samme og ligger bare lige der og holder os helt fast.
Vi er tilbage i ankerbugten og har igen vores helt egen swimmingpool lige uden for døren. Det er nu mest rart og trygt at kunne hoppe i fra morgenstunden, om eftermiddagen og alle de andre tidspunkter, hvor det er nødvendigt med en dukkert. Vores tur gennem broen gik fint – der var virkelig mange både der skulle ud af lagunen og vi startede med at holde lidt i kø. Meeeen skipper, den gamle kapsejler, ville ikke nøjes med at være nummer 3 som sidst, så han gik benhårdt efter at komme først. Og det lykkedes selvfølgelig. Den fik gas, da broen begyndte at røre på sig og da lyset skiftede til grønt, var han forrest i feltet og gled igennem som nummer 1 og ud i den turkise bugt og vi dumpede det nye anker.
Jeg ved ikke om alle de andre både er med på, at vi har gang i et kapsejlads…og på en måde er det også ligegyldigt, for vi ved jo på Johanna, at det lige der er SÅ vigtigt at vinde! Og sejren kan mærkes på stemningen mange timer efter sådan en lille tur gennem en bro.

Nu har ungerne været til påskehygge på Polonica med 12(!!) andre børn, vi har slappet af og endnu en gang tømt supermarkedet. Og næste skridt er at sejle til Polonica med en omgang yndlingspasta, lidt brød og kolde drikkevarer. Og så spise og sejle tilbage i vores dinghy igen. Fredagsslik og så sove.
Alt er godt.