Om ikke at isolere sig som sejler

Her på Barbados bor vi side om side med de lokale. Vi siger godmorgen til de samme mennesker på vejen hver morgen. Vi venter ved samme busstoppested. Vi traver trætte på grusvejen i mørket. Vi handler ind de samme steder og hænger svedige i håndtagene i bussen. Vejen vi bor på, er beboet af rigtig mange fra den samme familie – familien Green. Hende vi har lejet huset af er også fra den familie. Det giver adgang til andre fællesskaber, når man bor på samme vej. Jerry, som nærmest ejer vores strand (det tror jeg faktisk han gør!) har sin mor boende i huset overfor os. Og holder øje med os på stranden. På den gode måde. Han er vild med drengene og giver dem gode råd og opdragende kommentarer, når de skal ud og snorkle. Han har sagt, at jeg bare kan sende dem ned på stranden. Han skal nok kigge efter dem…og han siger at de er “good at following instructions”. De ved godt, at man skal lytte til de lokale, for de har styr på deres strand og deres havdyr.
Det er trygt og fedt at opleve hjælpsomme og interesserede mennesker.
Og det har fået mig til at tænke, at det er vigtigt at tage alle de her oplevelser med videre på vores tur. Langturssejlere har en tendens til at isolere sig i en verden af andre langturssejlere – helst både fra eget land – men ihvertfald andre, der har samme planer og drømme. Og samme perspektiv.
Men på den måde har man oftest kun kontakt med de lokale, når man skal købe noget af dem – enten varer eller en service. Og det gør altså noget ved den relation man indgår i. At der altid er penge involveret.

Jeg ved da godt, at når mine forældre og jeg siger godmorgen til den smukke kvinde i farvestrålende tøj eller manden med kufferten på hovedet, så er de på vej på arbejde og vi sidder bare her og skal fylde vores dag ud med strand og eventyr. Og når vi trætte følges ad hjem i bussen, så er de trætte pga hårdt arbejde og jeg er træt pga strand og eventyr…så jeg bilder mig ikke ind, at vores liv og hverdag er ens. Men vi oplever hverdagslivet og får adgang til en anden del af de lokales liv end hvis vi boede på vores lille skib og kun sejlede ind, når vi skulle købe varer.
Og det er værdifuldt at tage med os på resten af turen.
Og vi skal huske at gøre os umage og vise dem, at vi har lyst til at vide mere. Og vi rejser jo også for at kunne opleve andre måder at leve på og lade os inspirere.