Alt er sjovere med ham

Om ikke at isolere sig som sejler

img_2273

Her på Barbados bor vi side om side med de lokale. Vi siger godmorgen til de samme mennesker på vejen hver morgen. Vi venter ved samme busstoppested. Vi traver trætte på grusvejen i mørket. Vi handler ind de samme steder og hænger svedige i håndtagene i bussen. Vejen vi bor på, er beboet af rigtig mange fra den samme familie – familien Green. Hende vi har lejet huset af er også fra den familie. Det giver adgang til andre fællesskaber, når man bor på samme vej. Jerry, som nærmest ejer vores strand (det tror jeg faktisk han gør!) har sin mor boende i huset overfor os. Og holder øje med os på stranden. På den gode måde. Han er vild med drengene og giver dem gode råd og opdragende kommentarer, når de skal ud og snorkle. Han har sagt, at jeg bare kan sende dem ned på stranden. Han skal nok kigge efter dem…og han siger at de er “good at following instructions”. De ved godt, at man skal lytte til de lokale, for de har styr på deres strand og deres havdyr.
Det er trygt og fedt at opleve hjælpsomme og interesserede mennesker.
Og det har fået mig til at tænke, at det er vigtigt at tage alle de her oplevelser med videre på vores tur. Langturssejlere har en tendens til at isolere sig i en verden af andre langturssejlere – helst både fra eget land – men ihvertfald andre, der har samme planer og drømme. Og samme perspektiv.
Men på den måde har man oftest kun kontakt med de lokale, når man skal købe noget af dem – enten varer eller en service. Og det gør altså noget ved den relation man indgår i. At der altid er penge involveret.

Jeg ved da godt, at når mine forældre og jeg siger godmorgen til den smukke kvinde i farvestrålende tøj eller manden med kufferten på hovedet, så er de på vej på arbejde og vi sidder bare her og skal fylde vores dag ud med strand og eventyr. Og når vi trætte følges ad hjem i bussen, så er de trætte pga hårdt arbejde og jeg er træt pga strand og eventyr…så jeg bilder mig ikke ind, at vores liv og hverdag er ens. Men vi oplever hverdagslivet og får adgang til en anden del af de lokales liv end hvis vi boede på vores lille skib og kun sejlede ind, når vi skulle købe varer.
Og det er værdifuldt at tage med os på resten af turen.
Og vi skal huske at gøre os umage og vise dem, at vi har lyst til at vide mere. Og vi rejser jo også for at kunne opleve andre måder at leve på og lade os inspirere.

4 kommentarer

  • Erik

    Dine sidste to linjer er rigtig gode, vi skal gøre os umage og vise at vi har interesse for andre mennesker og Deres vilkår. Flot.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak. Og det er jo egentlig det det handler om…at gøre sig umage, når man møder andre mennesker.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten Linnebjerg

    God pointe 🙂
    Selvom det kommer mig meget naturligt at mingelere med de lokale, efter at have boet og arbejdet i udlandet gennem små 20 år.
    Vi havde på et bestyrelses møde i sejlklubben, et punkt der hed “mere binding med de ung og ældre i klubben” forstået på den måde, at de unge feks kunne rådføre sig omkring båd køb af de ældre, og der i det hele taget kom mere fællesskab/liv i klubben.
    Der var mange ideer og flere mente vi skulle nedsætte forskellige udvalg til dette. Min kommentar til det bar, at man som erfaring/ældre sejler tog i klubhuset efter sejlturen, og spiste sin mad deroppe istedet for at sidde på båden i havnen, og herned være mere synlig for nye og måske kommende medlemmer.
    Engang imellem er det meget positivt at kigge ind, og måske selv være mere synlig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fint indlæg😊. Det hiver rigtig god mening at gøre en ekstra indsats for at komme tættere på de lokale, det er jo en stor del oplevelsen ved at rejse. Hav et fortsat fedt eventyr!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alt er sjovere med ham