Det der med at sejle...

Om marina, bad og nye venner

Fik kæmpet os frem til Marina Bas du Fort på Guadeloupe. Modvind igen. Selvfølgelig. Mindede os lidt om Køgebugt, som vi kæmpede imod i starten af vores tur (læs her). Og som vi bare hader. Igen sejlede Johanna fantastisk – og hurtigt. Og skipper fik mulighed for at dyrke sine sejl.

Vi ankom og fik en fin plads. Vi har ikke ligget rigtigt i marina siden Tenerife og det er ret vildt at have fri adgang til vand og el. Alt bliver opladt. Og vores tanke og dunke skal fyldes inden vi tager herfra igen.

Vi har været i brusebad!! Det er ikke sket siden Barbados i december. Hele familien er blevet vasket med sæbe. Og vi har mistet lidt af vores farve. Men vi er rene. Og glade.

Vi har kigget på vilde både. Ikke specielt kønne, men store og vilde. Og ungerne har prøvet at charme sig ombord på en særlig stor én…desværre uden held. Vagtmanden ville ikke lade dem komme ombord. Men på et tidspunkt lykkes det måske.

Et lille kig til den meget vilde super yacht...

Et lille kig til den meget vilde super yacht og den meget smukke himmel…

Hvis man ikke kan komme ombord, kan man jo altid lave spas foran...

Hvis man ikke kan komme ombord, kan man jo altid lave spas foran…

Vi nåede fødselsdagen hos Benjamin. Og det var pisse hyggeligt. Og dejligt med gode mennesker, som man pludselig føler sig tæt på her så langt væk hjemmefra. Vi valsede hjem i seng på Johanna klokken 01.30 efter mange timers god snak, røverhistorier og fremtidsplaner. Der er andre end mig, der ind imellem kan få nok af at sejle. Og det betyder noget, at kunne snakke om det. Specielt når skipper aldrig får nok af at sejle!

Vi har indtil videre betalt for to overnatninger her i marinaen…men vi kommer nok til at blive lidt længere. Det er sgu så nemt.

img_3642

img_3643

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det der med at sejle...