Tilbageblik - og foredrag

Om valg og fravalg

For det meste er jeg sådan ret bevidst og helt klar i spyttet, når det kommer til de valg vi har truffet for vores liv. Jeg er klar over, at den måde vi lever på lige nu, rummer en del fravalg. Vores børn er bevidste om det – men ser nu mest mulighederne. Bertram er blevet sådan en fyr, der hellere går i genbrugsbutikker og finder alt muligt (som man ikke troede var muligt) end han går ind og brænder en masse penge af på nyt. De er alle tre med på, at vi ikke bare anskaffer os ting – og at flere penge kan betyde fravalg af tid.
Det gør mig stolt. Og det får mig til at tænke, at ungerne har taget meget mere med sig, end man sådan lige kan få øje på. Og at de har mærket vigtigheden af tiden og samtidig hvor lidt vigtige, de der ting er.

Men i går da jeg skulle ind i den pæne verden, væk fra havnen og ud blandt mennesker, som klæder sig pænt på, har en kæmpe garderobe og helt sikkert en barnevogn med rene hjul og uden rust, dér kom jeg til at kigge ned af mig selv, på min babys køretøj og på mine slidte skosnuder. Og så følte jeg mig pludselig helt forkert, lidt for slidt og sølle. Og jeg glemte helt, hvad det egentlig var, der var vigtigt for mig og for os som familie.
Jeg fik smidt det uldne undertøj og min svogers aflagte Kansas trøje langt væk og skiftet sko (som godt nok er fundet på byttecentralen på genbrugsstationen men alligevel…) og ordnet håret lidt. Barnevognen kunne jeg ikke gøre så meget ved. Den er vores trofaste køretøj herude i mudderet og støvet og det kan man godt se. Samtidig er den også brugt til at fragte andre børn før Sylvester – og den er givet videre til os med kærlighed.

Men da jeg kom væk fra havnen og ind på det pæne Østerbro, hvor alle løber rundt og ingen har rigtig tid til at smile tilbage eller til at vente med elevatoren, selvom der er rigeligt med plads til én til, – så landede jeg igen i vores valg. Sådan har jeg ikke lyst til at leve igen. Jeg gik helt modsat og blev nok lidt for smilende og lidt for langsom, som en modreaktion på alt den hurtighed og manglende nærvær.
Jeg er helt sikker på, at jeg hellere vil have tid, end jeg vil have en ny barnevogn. Sylvester er ligeglad med hvad han bliver fragtet rundt i, bare det er os, der kører ham.

Det er vist meget godt engang imellem at tvivle lidt på sine valg – og derefter endnu en gang at lande i dem. Vi er det helt rigtige sted med slidte skosnuder, havnetøj og en rusten barnevogn. Og igen er variationen jo dét, der gør det hele så godt. Så i næste uge hopper jeg igen ud af havneuniformen (et par dage og drager på en form for arbejde) og ud i det der liv, hvor alt går lidt hurtigere. Man kan nemlig godt begge dele på sin egen måde.
God dag fra havnen, hvor jeg igen i dag er tilbage i støvet og mudderet…

Sylvester i aflagt sæt helt fra da Gustav var en lille fin fyr…

Udsigten i dag…

Udsigten i dag…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbageblik - og foredrag