Planer for 2019

Ord om her og nu

Så blev det januar 2019. Der har været stille herinde på bloggen. Men der har været uro i mit hoved. Men en uro, som nu er forsvundet, eller ihvertfald er på vej væk.
Tak for søde beskeder. Vi har det okay nu.
Den her blog startede som en fortælling om vores eventyr. Om tankerne bag, følelserne og oplevelserne undervejs og om at savne og komme hjem igen. Det var nemt og dejligt at skrive en masse, dengang jeg var langt væk og oplevelserne var helt vilde og fremmedartede. Det var nemt at være ærlig, omkring alt det jeg følte, for jeg blev aldrig konfronteret med mine følelser – hverken når noget var svært, eller når det hele var skønt. Det gør jeg herhjemme. Velment og med omsorg.

Men det er alligevel noget, jeg har haft svært ved at vænne mig til. Og som har gjort, at der var længere imellem skriverierne herinde. Og så har der selvfølgelig også været en hverdag, lidt flytterier og en bådbaby, som har fyldt lidt (meget) i det daglige program.

Og så er jeg ved at finde ud af, hvad denne blog nu skal være platform for.
Og så bliver jeg selvfølgelig virkelig glad for at få beskeder fra jer, når der er tavshed lidt for længe. For det bekræfter mig i, at jeg stadig har noget vigtigt at fortælle og skrive om.

Den seneste tid har også gjort det klart for mig, at jeg ikke kommer til at dele ud af de svære ting, der engang imellem truer med at vælte mig omkuld. Ikke herinde. Det deler jeg med dem, der er tæt på i virkeligheden.

Jeg kommer nok til i den næste periode at forsøge mig lidt frem med indhold herinde. For jeg er samtidig i en proces, hvor jeg skal finde ud af hvad mit arbejdsliv skal handle om. Der dukker spændende tilbud om samarbejde op og snart kan jeg trække vejret dybt igen – og så skal jeg finde ud af, hvad jeg har lyst til. Og hvor der er mest energi.
Jeg føler mig håbløst uinspireret lige nu, jeg kommer til at sammenligne mig med alle mulige andre. Mennesker, som jeg ikke bør sammenligne mig med – for jeg er jo mig og ikke dem. Men selvom jeg godt ved det, har jeg alligevel følelsen af ikke at være helt ligeså god. Ikke helt god nok.

Der er meget lige nu. Og meget, der er vigtigere end et arbejdsliv, (ikke) at være god nok og at føle sig uinspireret.
Solen skinner, babyen sover, teenageren har lige lavet kaffe til mig og om lidt kaster jeg mig op min cykel og kører mod et vigtigt besøg.
God weekend.

Min fineste udsigt fra morgenturen…

 

Min fineste udsigt fra morgenturen…

Og hvis man overvejer at komme med til vores foredrag, så er det snart man skal slå til. Der er ikke mange billetter tilbage. Men du kan stadig nå det. Det bliver en ærlig aften om et eventyr, der både var helt fantastisk og mega hårdt. Men et eventyr, som har skabt nye rammer for vores familie og vores hverdag. Og det er sgu da fedt! Og hvis du nu drømmer om at gøre det samme, kan det. Ære at du får endnu mere lyst. Billetter kan købes HER

2 kommentarer

  • Kare Laura

    Hov der ramte du et lille vigtigt korn inde i mig som jeg går og vender lidt og fundere over. Det er egentlig ret basalt. Det handler om at der er noget sundt og trygt ved at have en rolle i sin hverdag, der er en identitet i at vide hvad der forventes af mig (eller af børnene) og at der faktisk forventes noget. Som på en gård hvor der skal fodres dyr eller som hos jer, på et skib.. Herhjemme i en børnetrummerum skal jeg lidt mere opfinde mig selv og jeg funderer over hvilke opgaver der gør, at man som barn i huset, føler sig betydningsfuld.. Hvis børnene ikke laver deres opgaver i hjemmet går det nok. Men på gården, hvor deres opgave er at fodre nogle af dyrene – vil det betyde at de ikke får mad, så dét job betyder noget. Vi bliver betydningsfulde SAMMEN. Og det er sgu en fed følelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Planer for 2019