På vej mod Amsterdam

På vej mod Amsterdam og ” den stående masterute”. Vejret er helt anderledes end de prognoser vi har kigget på, så bikinien og de korte shorts er blevet pakket ind i skabet igen. Og jeg er havnet i mine nye (og meget elskede) sejlerbukser.

Jeg var jo ellers taget på jordomsejling uden sejlertøj…men til gengæld med 2 bikinier. Jeg er jo på vej til de varme lande… Christian har flere gange opfordret mig til at købe noget ordentligt sejlertøj – og havde ovenikøbet fået forhandlet sig til 50% rabat på alt Musto sejlertøj. Jeg købte bare en bikini i stedet for. Så nu har jeg 3. Jeg købte tøj til ungerne, så de var helt klar til alt slags vind og vejr.
Heldigvis nåede min svigerfar at smide en aflagt sejlerjakke efter mig. Tak, tak, tak – den holdt mig varm den første uge i pisse, lorte vejr. Men jeg kunne hurtigt se at det var uholdbart, at sejle jorden rundt uden ordentlige vind- og vandtætte bukser. Det går nok ikke i længden med et par gamacher under mine jeans! Så jeg gav mig. Vi ledte og ledte og pludselig var det nærmest umuligt at finde en butik med sejlertøj. Til gengæld var der mange bikinier…(?!). Men dem skulle jeg jo ikke have flere af.
I Cuxhaven fandt vi et par fantastiske sejlerbukser til mig og jeg har næsten boet i dem siden. De var helt uundværlige under vores natsejlads.

Vi regner med at have 5-6 timers sejlads mere foran os. Har sejlet i 4-5 timer nu og der er ro på. Motoren er endelig slukket, vinden er helt rigtig og børnene har fundet ro. Vi skal spise aftensmad om lidt og ungerne bliver puttet i salonen inden vi når i havn.

Vi tog først fra Vlieland ved 14-tiden i dag. Vi havde en skøn dag i den lille by i solskin. Der var ret hyggeligt og vi drømmer om at komme tilbage en gang om 2 år.

Gustav var i masten i dag. Under sidste sejlads knækkede faldbarmen på genakkeren (det er Christian der siger, at det hedder sådan…) og vi skulle have fat i faldet. Gustav meldte sig frivilligt til at blive hejst op i bådsmandsstolen. Jeg var nødt til at gemme mig i kahytten. Det var simpelthen for vildt, at se ham hænge helt deroppe… Han var sej! Bagefter var der store is. Mest fordi jeg var lidt rystet.

Vi har stadig ikke mødt andre danskere, men vi har kontakt med en familie, som vi mødtes med i Danmark inden afrejse. De ligger i Falmouth og venter på at krydse Biscayen. De har børn på samme alder som vores og alle glæder sig til at møde dem om et par uger (måske lidt længere). De er sejlet fra Danmark 3 uger før os, så vi har lidt at indhente. Men det er dejligt at vide, at de er et sted derude i den rigtige retning og at vi kommer til at møde dem om ikke så længe.

Lige nu glæder vi os til kanalen. Til at se Amsterdam. Og så glæder vi os over, at vi er kommet så langt og at alle er glade og falder mere og mere til ro.

Det her jordomsejling holder!