Vores egen private ø og endelig fisk igen

Pigeon Island

Øen her er omgivet af Réserve Cousteau, som er en fredet undervandspark. Jacques Cousteau har erklæret det som et af verdens bedste dykkerområder. Og det kan vi virkelig godt forstå. Havet er turkisblåt, sigtbarheden er helt utrolig, der er store stimer af flotte fisk og koralrevene er lettilgængelige for alle. Vi kastede anker i bugten lidt derfra, pakkede lynhurtigt en taske og hoppede i vores dinghy. Ved Pigeon Island hoppede hele familien i vandet og alle havde en vild oplevelse.
Jeg er så taknemmelig for at ungerne har arvet Christians forhold til havet. Og at jeg lærer…langsomt, men sikkert. Er endnu ikke helt gode venner med min snorkel – men det bliver jeg. Kan endnu ikke dykke de 8-10 meter, som drengene dykker med svømmefødder, maske og snorkel…men det må jeg øve mig på. Til gengæld bliver Liva en mere og mere sikker svømmer (og jeg slipper for at have dårlig samvittighed over, at jeg ikke sad i den timelange kø for at skrive hende op til svømmeundervisning ligesom alle de andre Østerbromødre), drengene bevæger sig over og under vandet som om de aldrig har lavet andet. Og de er ikke bange eller utrygge ved det der vilde liv under vandet. Det er totalt Christians fortjeneste. Og det er så mega fedt!

img_2952 img_2920 img_2927

img_2949

Trætte, sultne og lidt udmattede sejlede vi tilbage til Johanna. Drengene begravede sig med en film og Liva inviterede sig selv til leg på Polonica. Alt er præcis som det skal være. Og vi er landet i et nyt land – Guadeloupe. Vi har hejst det franske flag og det gule flag (der markerer at alle er raske) – og så lader vi være med at indklarere og bliver på havet…så slipper vi for at bruge en masse tid på forskellige kontorer. Og vi har ikke brug for at gå i land. Guadeloupe fra landsiden må vente til vores tur tilbage sydpå. Til gengæld ligger vi lige her i en fin bugt med havskildpadder svømmende rundt om båden, grønne bakker på land og lige tilpas vind til at de nye batterier bliver holdt i gang. Vores solpaneler er stået af…eller måske har de aldrig virket optimalt. Hold jer fra de der fleksible solpaneler. De har ikke været et hit.

Vi byttede lidt børn med Drum. Vi afleverede to og fik et tilbage. Det er da en ok handel, når man ikke har så meget plads… Liva og Gustav tog på overnatning på Drum og Mathilde og Bertram fik forkahytten på Johanna for sig selv.

Alle faldt i søvn efter en skøn dag med sol og salt på huden og lyden af trommer fra land i ørene.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vores egen private ø og endelig fisk igen