Så skal vi snart videre…

Nu vil vi bare gerne snart videre… Har ligget i denne ankerbugt i 5-6 uger (vi har ikke engang styr på tiden længere…det kan også godt være 7 uger?!) og trænger til at se noget andet.
Eneste lille men er, at Drum endnu ikke er sejlet. Og vi har det mærkeligt med at tage herfra, når de stadig ligger her og venter på at begive sig over det store hav. Polonica sejlede går, 7Seas tager turen væk i dag. Begge de to både skal flyve hjem fra Martinique til henholdsvis Danmark og Tyskland for at ordne papirarbejde, lægebesøg osv. Godt det ikke er os. Jeg ved ikke hvordan jeg ville have det med at være hjemme i 2-3 uger, for så at forlade det igen for mere end 1 år. Jeg tror ikke det ville være vores bedste beslutning – hverken for ungerne eller mig. Tænk på alle de afskeder, vi så skulle igennem en gang til…

Tilbage til Drum og den der afsked, der ligger og venter på os. Det bliver jo ikke nemmere, bare fordi der går lang tid. Tværtimod. Planen var at de skulle sejle i dag. Nu er deres watermaker nemlig fikset. Men nu er tre af ungerne blevet syge med høj feber og dum hovedpine. Vist nok bare en omgang influenza – men ikke noget man har lyst til begive sig ud på en 3 ugers sejltur med. Så nu ventes der igen. Og imens kan Bertram heldigvis bruge mere tid med Mathilde…hun er nemlig ikke syg.
Vi kan hente vores sidste levering af båddimser i dag, montere hvad der skal monteres, lave papirarbejdet vores afgang og så er vi sådan set klar til 2-3 ugers sejlads med små øhop. Men vi bliver ikke klar, så længe Drum ligger lige ved siden af os. Det gør vi bare ikke. Men vi kan blive nødt til det. Den der orkansæson begynder snart,- og selvom risikoen for orkaner så tidligt på sæsonen er meget lille, så er det alligevel rarere, snart at begynde at bevæge os sydpå. Så har vi ikke så langt, hvis der kommer varsel om noget dumt vejr.

Og selvom jeg skrev, at alt det der med sejlads det bare er lige mig (læs her), så må jeg indrømme, at jeg efter det meget voldsomme vejr (læs her) her i bugten den anden dag, alligevel har fået respekt for den der vind igen. Jeg tror aldrig jeg slipper følelsen af at føle mig meget lille på de her 42 fod. Og det er nok også meget godt – for vi er jo på en måde også ret små i det store billede. Og vinden bestemmer. Så i dag tjekker vi vind og vejr og så må vi tage en beslutning om hvornår og hvorhen. Vi ved, at vi helst skal være på Martinique den 5.juni, hvor Dominik fra 7Seas lander fra Berlin og har brug for hjælp med båden. Men indtil da, så kan alt lade sig gøre – hvis bare vinden er med os.