Så tager vi Biscayen…

Her er så pænt!

Vi sidder ombord på Johanna. Roen har allerede sænket sig over hele besætningen. Vi er lige sejlet ud af marinaen i Horta og bevæger os ganske stille afsted med 5 knob på fladt vand og i strålende sol. De tre store ser film allerede, – vi har fået så mange nye film fra Xarradola harddisk i går. Så de kan se film fra nu af og til vi lander i Brest. Lillebror sover og Christian dimser omkring på dækket og giver sin båd lidt kærlighed.

Det er med blandede følelser vi bevæger os ud på dette ca 1300 lange stræk fra Azorerne til Frankrig. Vi gider godt sejle, vi gider godt bare at hænge ud her ombord – lige med undtagelse af teenageren, som igen har en periode hvor han “fucking ikke gider at sejle!” – Men det plejer at gå over i løbet af et par timer, når den første fiskekrog er smidt i vandet, de første hvaler er set og menuen for aftenens middag er planlagt.
Men det der gør det blandet og lidt svært er, at vi er ret bange for at komme hjem. Lidt skræmte over hverdagen og et eventyr der slutter snart. Et luksusliv med tid og værdier, som er blevet så vigtige for os. 2 år med tid sammen og med 1000-vis af vilde oplevelser. Og med denne lange tur, er vi meget tæt på hjem når vi sejler ind i Brest…
Og på samme tid glæder vi os jo også til alt det der venter. Til gensyn med familie og venner, til jordbær og koldskål, til cykelture og bål i Brumleby, til alene-tid og rosé med Mira og Nanna, til danske sommeraftener og til leverpostej og til et nyt eventyr.

Det er sgu mærkeligt hvad der er sket med os på to år. Havde Christian i løbet af de første måneder (eller måske endda længere! Godt vi havde 2 år!) spurgt mig om vi skulle vende om, ville jeg uden tvivl have svaret “JA!”. Heldigvis spurgte han mig ikke om det og heldigvis blev jeg modig.
Og hvis han spurgte mig om vi skulle sejle tilbage til Bahamas nu, – så tror jeg måske også at jeg ville svare “JA!”. Heldigvis spørger han mig ikke, for han ved godt at vi selvfølgelig skal hjem til Danmark og tage hul på en masse nyt.
Og så kan man jo altid planlægge et nyt eventyr. Eller lave små eventyr i hverdagen.
Og heldigvis er lange ture blevet hverdag for os, så en lille sommertur til Azorerne er jo pludselig blevet en mulighed (hvis man har en lang sommerferie – og det har vi klart planer om at have, hvis vi altså kan bestemme selv)

Nu tager vi Biscayen. 8-10 dage med ro og lange lure til bådbabyen. Forhåbentlig lidt flere fisk end på Atlanterhavskrydset, hvor vi ikke fangede en skid!
Vi følges med den norske båd “Felicia”, hvor Rune og Frode er ombord. Nyt fra os når vi rammer Frankrig – ETA 8-10 dage.

Vores rute fra Horte til Brest (eller lige der omkring)