Farvel til Cartagena...

Skippers logbog

img_0654

Logbog Columbia-San Blas

Efter at have provianteret og fyldt op på diesel og benzin, udklarerer vi efter at have tilbragt 12 dage i Cartagena. “Irie Rose” er stadig med os, og vi beslutter at sejle forbi Islas del Rosario, som er en lille øgruppe 20 sm sv for Cartagena, for at se om det er noget. Vi har hørt lidt blandede ting om dem.
Da vi nærmer os konstaterer vi at Navionics er helt håbløst på disse kanter. Dybder passer ikke og der er øer på kortet, som ikke er der virkeligheden.
Den planlagte ankerbugt på den syd-østlige side af hovedøen Isla Grande, viser sig at være meget rullende og tilmed lidt kedelig. Vi fortsætter syd om Isla Grande i håb om at finde et bedre alternativ. Der ligger en ankerbugt på nordsiden, men kortet viser at der kun er 5-6 fods vand.
Frank fra “Irie Rose” hopper i jollen og sejler ind til et par lokale, for at få nogen anbefalinger. Imens slukker vi motoren og hopper i vandet.
De lokale anbefaler den nordlige ankerbugt, og fortæller samtidigt at der er væsentligt mere vand end de 5-6 fod beskrevet i kortet.
Cruising guiden (FreeCruisingGuides.com) beskriver indsejlingen og jeg plotter en række waypoints ind på kortplotteren. Desuden fortæller de lokale at vi sagtens kan skyde genvej mellem øerne istedet for at sejle hele vejen udenom, som vi ville have gjort baseret på Navionics kort. Vi stikker 10 cm mindre end “Irie Rose” og vi sejler derfor forrest mod det visse forlis, hvis man skulle stole på Navionics. Vi zig-zagger mellem bitte små øer og sandbanker, og selvom Navionics beskriver 1-4 m dybder har vi hele tiden min. 15 m vand under kølen. Men der er ikke mere end en bådslængde til sandbanker med under 50 cm vand.
Vi finder igennem og kommer frem til ankerbugten, hvor de plottede waypoints får os igennem revet og vi smider ankeret ved 16-tiden på 5-6 M vand, og ikke 5-6 fod.
Her er ret skønt. Her er tilmed et resort, med pool som kan benyttes mod en bestilling i baren.
Begejstringen aftager dog en smule da vi næste morgen står op til en ankerbugt fuld af motorbåde med høj musik. Bådene kommer alle fra fastlandet og er fyldt med velhavende Colombianere. Dette blandet med en følelse af ikke være rigtig velkommen, gør at vi beslutter at forlade stedet og sejle mod San Blas inden solen går ned.
Kl. 17.30 trækker vi ankeret og har mod forventning 8-10 kn fra nord. Alle sejl sættes, motoren bliver slukket og vi sejler 5-6 kn for halv vind. Vandet er helt fladt og det er helt skyfrit. Perfekte forhold. Vi har 186 sm til vores destination, Isla Puyadas, som er den ø vi har besluttet at anduve som den første i San Blas.
Til vores store forbavselse holder vinden hele natten og vi får en rolig nat med fuldmåne og fin fart.
Næste morgen ser vejret ud til fortsat at arte sig, med god vind og roligt hav. Men det viser sig dog at være for godt til at være sandt. Ved 10-tiden forsvinder vinden og motoren må startes. Dette forsætter 4-5 timer, hvilket passer fint i forhold til at få strøm i banken, men så kommer vinden også tilbage. Motoren slukkes og vi fortsætter for sejl.
Igen på denne passage har vi for meget fart på i forhold til at vi ikke vil ankomme i mørke. Og slet ikke til San Blas, som alle cruisere vi har mødt, siger ikke kan besejles med Navionics. Med risiko for at vinden forsvinder igen, udsætter vi rebningen til senere på natten.
Det rolige hav ophører stille og roligt som vi nærmer os og vandet bliver lavere og lavere. Kl. 03 kan vi ikke udsætte vores justering af farten længere. Jeg vækker Gustav, så han kan hjælpe mig med at få storsejlet ned og fokken op. En spilet fok bliver sejlføringen resten af natten for at time ankomsten med solopgang. Dønningerne bliver dog værre og værre som vi nærmer os og den reducerede sejlføring hjælper absolut ikke.
Solen lader vente på sig, men præcis som vi kommer ind bag ved revet er der lige lys nok til at vi kan anduve ankerpladsen og smide ankeret på 8 m vand.
Lige som moteren er slukket og vi kan nyde solopgangen over San Blas kommer en flok delfiner helt tæt på i krystalklart, spejlblankt vand og hilser os velkommen.
Det har dog været en lidt lang nat og Gustav og jeg tager derfor en velfortjent lur inden vi skal i vandet og snorkle.
Endnu et nyt land med nye oplevelser venter.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til Cartagena...