Nedtur

Skippers logbog

img_0654

Puerto Lindo, Panama – San Andrés, Columbia

D. 29-31 okt. 2017

Vi har haft en del dage med massiv regn og denne morgen er ikke meget bedre. Vi skulle have forladt Panama allerede d. 28 kl 09, men fik tilladelse til at blive, til vejret artede sig.
Denne morgen er ingen undtagelse hvad angår grå skyer og byger, men vi skal afsted. Det tordner ude i det fjerne og ingen af os har specielt lyst til at sejle ud i det, for ikke at tale om de 2 døgn passagen kommer til at tage.
Vi gør båden sejlklar, men tager lige et smut til internettet og tjekker vejret en gang til. I følge vejrudsigten skulle det klare op i løbet af de næste 24 timer og vindretningen skulle endda gå hen og blive sydøstlig i løbet af mandagen.
Vi beslutter at tage afsted og trækker ankeret op kl. 12 for at stævne ud mod det grå truende skydække med støvregn i vores ansigter.
Vinden er i NNV med 6-9 kn, præcis fra den retning vi skal. Vi sætter fuldt storsejl og går 20-30 gr. til vinden med 1400 omdr. på moteren. Vinden drejer hele tiden en smule og vi skifter ofte halse for at holde passagen så kort som muligt.
Efter 4-5 timer drejer vinden nu så meget at vi næsten kan holde kursen på vores destination. Det blæser 7-8 kn. og motoren for en pause. Det holder dog ikke mere end 2-3 timer og motoren må i gang igen.
Vi er begyndt at tale en del om det kommende Atlanterhavs kryds, om hvordan vagter skal fordeles og om vi skal have nogen med. Vi beslutter derfor at vi alle skal tage en tjans i løbet af natten for lige at få det prøvet af og se hvad der virker i praksis. Indtil videre har jeg mere eller mindre sejlet singlehanded igennem natten med Gustav som stabil backup.
Planen bliver at Gustav starter fra kl. 20-24, derefter overtager jeg fra 24-04 hvor Cille og Bertram overtager frem til kl. 08 hvor hvem der måtte være vågen tager over.
Vejret er perfekt til at prøve det af. Vi har haft fin opklaring i løbet af dagen og natten er nu næsten skyfri og helt stille, med 4-5 kn. vind og fladt vand.
Gustavs vagt gå stille og roligt. Han vækker mig kun en enkelt gang da AIS’en syntes vi kommer for tæt på en fragtskib, på vej til Panama kanalen, og bliver ved med at udløse en alarm han ikke kan slå fra. Udover denne korte afbrydelse, lykkes det mig at sove som en sten.
Ved midnat overtager jeg vagten fra Gustav som hurtig hopper i køjen med en Podcast.
Min vagt gå også meget stille og roligt med kun enkelte små kursændringer. Desværre kommer der aldrig nok vind til at motoren kan slukkes. Men udover larmen fra motoren er det en meget stille vagt uden nogen anden trafik overhovedet og jeg får sovet 20 min her og der.
Kl. 04 går det egentlig fint med trætheden og jeg beslutter at give Cille en ekstra times søvn.
KL.05.15 overtager Cille vagten og jeg går til køjs og går ud som et lys. Cille tager den første time alene, og vækker først Bertram da solen er ved at stå op. Han smider straks en fiskekrog i vandet.

Den 30 okt.

Kl. 08 får jeg øjne igen og står op for afløse. Cille går straks i seng og kort efter er der fisk på krogen. Bertram tager kampen op og landet kort efter en fin 3-3,5 kilos “Skipjack” tun.
Vinden holder sig forsat væk, og den smule der måtte være har vi stadig lige i snuden. Lad os se om den som lovet går over i SV i løbet dagen…?

Kl. 12.11 går vinden i VSV præcis som lovet. Desværre løjer den også en smule, så motoren kører fortsat, men nu med kurs direkte på vores destination.
I samme ombæring får vi endnu en fisk på krogen. Liva har talt om at hun gerne vil prøve at hale en fisk ind, og da den her ikke er så stor, får hun æren og hiver en fin lille Mahi Mahi op. Vi har allerede tun, og da den er for lille, slipper vi den fri igen.
Vi har tilbagelagt ca. 105 sm det sidste døgn og nærmer os halvvejsmærket.

kl. 19.41 Tunen er blevet fortæret med stor begejstring og der er oveni købet lidt tilbage til frokosten i morgen. Vinden holdt sig kun i det gunstige hjørne i et par timer, for så at vende tilbage i NNV. Til gengæld har dønningerne taget til og kommer fuldstændig vinkelret på vores kurs, og vi hugger nu en del og det er markant mindre behageligt.

Vi har dog været godt underholdt af at en ørn med et vingefang på omkring 120 cm i en times tid har forsøgt at få et hvil i mastetoppen. Gang på gang har den forsøgt at få fodfæste i mastetoppen, men er blevet vippet af igen af vores huggen i de voksende dønninger. Til sidst lykkedes det dog for den at få fat i vinddækset, og som en anden flagermus, hænge med hovedet nedad svingende fra side til side.
Resultatet af den trætte ørns nødlanding blev at mit vinddæks pejlearme måtte lade livet… Håber at den trods alt fik samlet nok kræfter til at flyve de sidste 140 sm til land.

Cille og Bertram har den første vagt indtil midnat, hvor jeg tager over indtil Gustav afløser mig kl.04. Vi sejler for fulde sejl lige nu og slukket motor, men må konstatere at det ikke går, da vinden som jeg sidder her skriver forsvinder igen… Øv!en

Den 31. okt.

00.20 Har overtaget vagten fra Cille og Bertram. Endnu en meget stille nat uden vind (3-4kn) med en næsten skyfri himmel lyst op af en tiltagende halvmåne. Langt ude i horisonten kan jeg skimte tordenvejr. Det holder sig forhåbentlig på afstand. Torden er dog blevet en vanesag efter godt 4 uger i Panama hvor det uden undtagelse har tordnet omkring os hver dag.
Der er 58 sm tilbage, så vi skulle gerne ankommer i morgen ved frokosttid.
Cille fortæller er Gustav har spottet en kakkelak i sin kahyt… Satans, ikke flere husdyr!

04.25 Jeg er rimelig frisk ovenpå en rolig vagt, og beslutter at give Gustavs lidt mere søvn. Vinden har været helt forsvundet og jeg har måttet smide storsejlet da det bare stod og slog. Nu er vinden kommet igen med 4-5 kn fra nord og storsejlet er igen oppe. Da jeg hejste sejlet igen tabte jeg den ene af vores elskede genopladelige lamper i vandet. Overvejede kraftigt en mandoverbord manøvre, men gjorde ikke andet end at bande mig selv ad helvede til…!
Vi har 40 sm tilbage og jeg kan nu se skæret fra øen i nattehimlen. Desuden kunne jeg for en halv time siden fyrtårnet på Cayos del Suroeste, der ligger 15 sm SV for San Andrés. Det troede jeg ihvertfald, for nu kan jeg ikke se det og søkortet siger at jeg først burde kunne se det 16 sm fra det, og vi befinder os pt 26 sm væk. Så enten var det en anden båd, eller også er det blevet diset og sigtbarheden blevet dårlig. Svært at afgøre i mørket. Jeg holder skarpt udkig.

05.03 Gustav kommer op for at afløse mig, og jeg går til køjs.

10.27 Alle sover indtil kl. 09. Gustav har ikke set noget til den båd eller fyrtårn som jeg så på min vagt. Nu er er der imidlertid land i sigte og det ser ud til at vi er fremme ved 13-tiden. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Der er stadig ingen vind og motoren kører ufortrødent derudaf.
Passagen ender med at have taget 49 timer, og af dem har motoren kørt 45. Jeg hader at sejle for motor. Både fordi den larmer, men også fordi, at så længe den ikke kører går den ikke stykker…

Nu glæder vi os til at komme land. Vi har hørt fra en anden sejler i Panama, at der skulle være en pool til fri afbenyttelse og at de tilmed skulle servere gratis mad kl. 16 alle dage. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det skal da lige tjekkes. Der skulle også ligge en rigtig god burgerbar som klart skal prøver hvis det andet slår fejl.

10.58 En større flok delfiner hilser os velkommen.

13.30 Smider vi ankeret på 7 m vand og motoren får et kærkomment hvil. Besætningen tager sig en dukkert – også kærkomment.

Legesyge delfiner og glade børn

Legesyge delfiner og glade børn

Ørnen der langt om længe fik sig et hvil...

Ørnen der langt om længe fik sig et hvil…

img_2981

Måneskin i natten

Måneskin i natten

Gustav underholder med sin film fra San Blas...

Gustav underholder med sin film fra San Blas…

1 kommentar

  • Birgit

    Herligt logbog nyt! Sejt som I griber nattetjansen an💪 Og sød historie om fugl og fisk 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nedtur