Solen vandt ikke i dag!

Det blev en dag, som gik i en anden retning, end jeg troede, da jeg lagde mig til at sove i går aftes. Sådan en dag, hvor virkeligheden slår én i ansigtet i det øjeblik, man tjekker sin telefon.

På trods af det. Og på trods af at jeg ved, at der går en lille familie rundt i chok og kaos og sorg, så kom jeg igennem dagen.

Den bød på noget så hverdagsagtigt som et tandlægebesøg for Liva og og for Sylvester. Og den bød på rugbrødsmadder og kaffe. Den bød på Liva under en dyne i sofaen efter tandlægebesøg, på havudsigt og mudder og på en baby, der nu helst spiser selv (og et køkkengulv der helt tydeligt viser den udvikling). Den bød på brændeovn og sutsko og på to gange tømning af opvaskemaskine. Den bød på vasketøj og gråvejr og “Hele Danmarks Ghita” i mine ører mens jeg gik tur med barnevognen.

Nu byder den på sovende baby, tegnende Liva og snart en Bertram, der kommer ind af døren med røde kinder og smil i øjnene (forhåbentlig smil!!) og en skipper, der skal give sin elskede båd lidt kærlighed. Så byder den på vegetarisk aftensmad – og dertil hørende brok fra Liva, som er en ægte KØD-elsker, på snak, bad og godnatkys. Der bliver lidt flere kys i aften, lidt længere knus og mange flere tanker om at vi skal huske at være glade, for det vi har.

Hver eneste dag. Vi aner ikke hvornår det stopper. Kys hinanden og bær over med hinanden og elsk hinanden lidt mere. Det blev jeg lige mindet om på sådan en grå hverdagsonsdag, hvor solen i et kort øjeblik forsøgte at vinde. Det kunne den ikke i dag.