Spørgsmål, som jeg er lidt træt af…

Jeg har, siden vi fortalte verden om vores beslutning om en jordomsejling, fået ret mange spørgsmål, som kunne hentyde til, at Christian og jeg er komplet uansvarlige, tankeløse og lalleglade forældre. Men det er vi altså ikke og vi har selvfølgelig overvejet, drøftet, grædt over, fundet løsninger på osv osv.

Spørgsmål, I helst ikke skal stille os mere inden vi rejser:

1. Hvad vil I så gøre med lejlighed, når I kommer hjem?
2. Hvad vil I så gøre med arbejde, når I kommer hjem?
3. Hvad med børnene og deres venner? – Kommer de ikke til at savne dem? (dette spørgsmål stilles desværre også til børnene tit…hmm selvfølgelig kommer de til at savne deres venner)
4. Hvad med børnenes skole og undervisning?
5. Men Gustav er jo teenager – hvordan skal det gå?

Jeg ved godt at det handler om alle folks angst, for det her mærkelige vi har besluttet. Men vi har besluttet os, for at turde det her – og vi tror på, at det er den rigtige beslutning. Og så vil vi i øvrigt øve os i at være til stede i nuet. Hvem ved overhovedet, hvad der skal ske om 2 år? Og er det vigtigt?

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis man stillede de samme spørgsmål – lidt omvendt. Man kunne fx i stedet for spørge børnene, om det ikke bliver spændende, at møde nye venner fra hele verden.

Alting venter jo på os herhjemme og vi skal bare ud og suge til os og vise ungerne, at venskaber kan bevares – samtidig med at man skaber nye på tværs af sprog og kultur.