Taknemmeligheds-skriv

Status – og god udvikling…

Vi sidder her i sommerhuset i Hornbæk i mørket. Ilden buldrer i brændeovnen, ungerne sover (alle fire!!) og endelig er der tid til at drømme og planlægge.
Der er sket store ting. Og der har været meget stille herinde på bloggen. For vi har haft travlt med at lande og med at finde ud af hvilken retning, livet nu skal gå. Og så har vi haft travlt med at acceptere, at vækkeuret ringer hver morgen, at madpakkerne skal laves og at vi skal være væk fra hinanden i ret mange timer hver dag. Vi bliver bedre og bedre til det. Men i denne weekend er vi flygtet i sommerhus. Helt alene os seks. Og vi laver ikke en skid! Spiser mad, sover, snakker, hopper lidt i trampolin og drømmer.
For der har vist sig en løsning for bolig, som vist nok passer helt perfekt til vores lille familie. En skør, skæv og helt rigtig løsning, som vi endnu ikke råber meget højt om…for det skal jo lige falde helt på plads. Og tænk nu hvis det hele falder i vasken… Men der kommer nyt herinde snart.

Vi er også ved at have styr på noget med foredrag. Info følger snart.

Og den der bog går også i den rigtige retning.

Så det kan bare komme an…

Det regner og vi savner tid og varme og nærvær, men det går sgu egentlig okay med at skabe en – anden slags – god hverdag her i Danmark, med alt hvad det indebærer af madpakker, vækkeure og tirsdagsregn.

Bådbabyen har det skønt. Han har accepteret den nye form for liv.
Teenageren er vild med efterskolen og er for det meste glad og ovenpå. Vi savner ham og glæder os til weekenderne, hvor vi ser ham og hører hans dybe stemme igen. Han er skide sjov og sød og ret fed at være sammen med. Og så har han fået sit eget liv, som han helt sikkert trængte til, efter to år med alle os så tæt på. Så selvom vi savner ham, så under vi ham alt det der ungdomslivs-halløj, som han har gang i.
Bertram og Liva er stadig ret begejstrede for deres nye skole. Det er resten af familien også. Konceptet med mange venner – hver dag – det har de købt. Og dét, at være del af en flok og en del af noget større…det gider de ret godt. Lektier, tidlige morgener og (engang imellem) røvsyge madpakker….det tager de bare med, som en del af en lidt nederen detalje ved alt det fede.
Jeg er stadig lidt målløs over hvor omstillingsparate børn er!

Nu skal jeg kigge ind i noget ild og drømme videre med min skipper, som giver den gas med planlægning af bolig i tegneprogrammer…Jeg tror, det bliver godt!

Sådan ser det ud når Gusse G bliver kørt til toget søndag eftermiddag…

Og når bådbabyen spiser (eller krammer med) sin havregrød i sommerhuset…

Og når Liva hopper i trampolin…

3 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Hvor er det godt at høre! Du er en god fortæller. Knus Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Poul Sørensen

    Fed læsning, hver gang.
    Glæder os til at høre mere
    Ursula og Poul

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak! Vi glæder os også til at fortælle mere…
      Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Taknemmeligheds-skriv