Om at savne...igen

Strandliv, havskildpadder og firben

image

4.dag på stranden (den skønne Paynes Bay, hvor de berømte åbenbart bor. Vi så en familie lede efter Rihanna i dag…) og nu har drengene svømmet med en ægte havskildpadde. 5 meter fra land svømmede de rundt med briller og snorkel. De er så vilde, de drenge. Spotter altid dyr, hvis der er nogle. Og er sindssygt tålmodige, når det kommer til at finde og fange dyr. I går jagtede de grønne firben med blå øjne på den lile grusvej foran vores hus. Og i dag jagtede de havskildpadder på vores strand. Det minder virkelig meget om alt det vi drømte om hjemme i kolde Danmark for ca et år siden…

De spottede straks en stor havskildpadde, da vi kom ned på vores strand. Efter at have forsøgt at finde den – først med øjnene og derefter svømmende rundt, fik jeg dem lokket op til strand-fritter og kold cola.

image

 

Så gik de tur på stranden. Og efter 5 min kunne jeg se at flere (fremmede) voksne stoppede op og snakkede med dem. Og de pegede og kiggede ud over havet. Pludselig kom Bertram løbende hen til mig. Jep, den var god nok. Endnu en havskildpadde. En lille én.
Og efter en halv times jagt i vandet, lykkedes det. Okay, det lykkedes for Gustav. Han svømmede ved siden af den i 5 min. Lillebror Bertram svømmede 2 meter bag dem og kunne ikke få nok fart på. Til gengæld så han en kæmpe moræne. Og noget andet vildt, som jeg ikke kan huske… Ærgerligt at jeg ikke er så skarp i de der havdyr, når nu drengene er så seje og kloge på det område. Jeg må øve mig.

image

Liva elsker vand. Men hader dyr. Altså kun havdyr (hun elsker hunde, katte, kaniner og andre bløde dyr). Eller hun hader de havdyr, som drengene synes er aller sejest…den slags som kan bide, er giftige eller gør ondt at træde på. Til gengæld er hun blevet en sej svømmer. Men hun svømmer kun med hovedet under vand – og med kæmpe dykkerbriller. Hun er en fest i vandet. Og meget svær at få op. Til gengæld falder hun meget hurtigt i søvn om aftenen.

image

Mormor og morfar lander om halvanden time. Tiger henter os om en time. Liva laver velkomstskilte. Drengene stener. Og jeg er helt frustreret over den nyeste melding fra Christian… De er ikke kommet afsted i dag. De sejler først i morgen tidlig. Det er fjollet at blive frustreret over en enkelt dags forsinkelse. Men lige nu kan jeg ikke overskue at den dag skal lægges i den anden ende. Og at jeg derfor nu skal undvære ham en dag mere end planlagt. I det store billede betyder det ikke noget. Men lige nu er det øv (ville have skrevet røv, men det er på en måde så grimt!).

2 kommentarer

  • Marion

    Sjovt en af mine drenge svømmede ligesådan i starten. Kun med dykkerbriller og kun under vandet ellers kunne han ikke svømme mente han 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Og så knækkede han forhåbentlig pludselig “koden”?? Jeg nægter at købe badevinger og hajfinnen er bestilt og kommer her til Barbados med en veninde den 17.12. Så vi holder ud så længe – under vandet!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at savne...igen