Model

Tenerife ETA 4-5 dage

Absolut sidste indlæg i aften. Jeg har sparet så mange indlæg sammen de sidste par dage og nu har jeg endelig wifi. Derfor dette bombardement.

Det er sidste aften inden vi sejler mod Tenerife i morgen tidlig. Vi sidder på Light House Bar med Herr Nilsson og forsøger at holde en hyggelig afskedsaften. Men det er sgu lidt trist. Det har været en ret fantastisk uge og det måtte godt fortsætte. Vi gider rigtig godt at skulle sejle videre. Vi gider også godt at skulle opleve noget nyt. Men vi gider også aller mest at hænge ud med Herr Nilsson. Jeg kommer til at savne Katrin.

Men nu sker det i morgen. Alle forberedelser er klaret. Vi ligger klar på diesel-broen udenpå Ramses og starter i morgen ved 8-tiden. 4,5 døgn på havet med kun os og en hulens masse mad.

Jeg tør ikke at tage chancer med det der søsyge, så jeg sætter endnu et mirakel-plaster bag øret i morgen og håber at det virker lige så godt som sidst (der var dog en skør bivirkning ved det sidst. Venstre øjes pupil var kæmpe stor ca 1 døgn efter. Det var lige omkring halloween – og det var perfekt, for jeg lignede én der havde puttet noget klamt i øjet. Godt jeg har lækre solbriller!!)

Vi håber at lande på Tenerife i løbet af torsdag-fredag. Vi får dejlige gæster der lander allerede torsdag aften – og som kommer til os fredag morgen. Ena og Villads, som vi savner så meget hjemmefra og som var så stor en del af vores hverdag hjemme på Nordre Frihavnsgade. Ungerne glæder sig vildt til at se Villads og vise ham deres bådliv og jeg glæder mig til lange dage og nætter med snak og hygge med Ena. Nu skal vind og vejr bare arte sig, så alt går som planlagt…

Der komemr nyt på bloggen både fra skipper og mig, når vi er i land igen. Vi kan stadig følges på vesselfinder eller marinetraffic med mmsi nr 219010639. Hvis ikke vi kan findes, er det bare signalet der driller…

Og der er ingen grund til panik, for ham der sejler båden, ligner lidt supermand – og han er helt vildt sej og flot – og så ligner han en viking:

image

 

4 kommentarer

  • Jens Bay

    Hej familien Rosentoft
    Velkommen til Tenerife. Håber i havde en god tur fra Lagos.
    Vh Jens

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak Jens. Det har været en helt fantastisk tur! Jeg glæder mig til at tage imod jer på Barbados med varm mad og kolde øl (og et bad). Det gode skib har sejlet helt fantastisk og alt spillede. Tænk at I snart skal have 3-4 uger af den slags. Mange hilsner Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hejsa, har du navnet på de søsygeplastre, du bruger??? God tur videre 🙂 Hilse Stephanie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Hej Stephanie. Jeg fik dem af en hollandsk sejler…men jeg finder lige navnet til dig. De var så effektive!! Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Model