De modige kvinder

Tobago, lægebesøg og tid

Nu har vi sendt onkel Thomas afsted mod Danmark. Efter 3 uger på båden. 3 ugers godt selskab. 3 uger hvor ham vores Thomas har suget det hele til sig. Dykket, sejlet, skudt fisk og hængt ud. Det her liv passer ret godt til ham og han var ikke lang tid om at falde til. Desværre har han ikke gul feber vaccination og må ikke få den på grund af for stor risiko for bivirkninger. Og tanken om at skulle opholde sig på et bådværft i 45 graders varme med kakerlakker flyvende omkring sig – og ingen mulighed for at bevæge sig rundt i regnskov og naturparker på grund af risikoen for at få gul feber…det var ikke noget der tiltalte ham. Og det kan man jo godt forstå! Så 5-6 uger blev til 3 uger. Men 3 intense uger! Tobago klædte ham. Og jeg tænker ikke at det er sidste gang han sætter sine blege ben her på øen.

Beluga i det smukkeste aftenlys i vores bugt

Beluga i det smukkeste aftenlys i vores bugt

At besøget er slut, betyder også at et nyt kapitel begynder for os. Vi sejler mod Trinidad på onsdag og skal have båden på land den 17.7. Den kommer i vandet igen den 21.7. og så regner vi med at sejle til Grenada og hænge ud et par dage. Vi skal alligevel sejle meget tæt forbi for at undgå Venezuelas kyst og få den rette vinkel til Bonaire…og så kan vi jo ligeså godt gense et andet af vores favoritsteder!
Det bliver ikke nemt at tage fra Tobago, men mange andre skønne steder venter os og vi ved med sikkerhed at vi kommer tilbage. Ungerne har haft de vildeste naturoplevelser i løbet af de 2 uger vi nu har været her. Hver morgen starter med fiskeri og snorkling og der er ikke tid til hverken film eller andre former for skærm. Det er et ret godt kvalitetsstempel i deres verden!
Og heldigvis har vi stadig 3-4 dage tilbage. Og de skal bruges på fiskeri, sup-board og snorkling.

I går var Thomas, Christian og drengene (og Beluga og 7Seas) på tur i regnskoven med Dave, vores gode ven og fisker.

img_4073

Liva og jeg var desværre nødsaget til at finde en læge. Og det er ikke lige noget man bare sådan gør her i Charlotteville. Liva har gennem de sidste 5 dage fået ret grimme sår på sin krop. det startede med et brandsår på finderen, så en hudafskrabning på knæet og til sidst et sår på foden. Og sår i den her varme udvikler sig sjældent særlig pænt eller nemt. Så hun har haft feber om aftenen og haft ondt i hele kroppen. Nu gik det ikke mere. Vi var nødt til at får en læge til at se på det og få lidt hjælp til hendes lille krop. Derfor tog vi afsted i går, lørdag klokken 9 for at finde en læge. Det resulterede i en lang køretur til Scarborough. Turen derind forgik i en bil med en lokal mand fra Charlotteville, som alligevel skulle samme vej og godt ville køre os til en læge. Turen fra Charlotteville til Scarborough tager ca 1,5 time…i varmen.
Vi blev kørt direkte til døren hos en lørdagsåben læge. Ventede 1,5 time. Fik recept på diverse piller og cremer. Gik i den nærmeste drugstore og fik vores varer. Spiste frokost. Ventede længe på en bus hjem. Fik en bus til nabobyen, Speyside. Ventede længe på en bus videre fra Speyside til Charlotteville. Kom hjem da klokken var 15.30. 6,5 time for et lægebesøg. Så var den dag gået. Men nu er Liva i behandling.
Og vi nåede heldigvis at få sagt farvel til Thomas, sendt ham i en bil med en anden lokal gut, som tilbød ham et lift til lufthavnen – igen ca 1,5 times køretur.

Alt på Tobago tager tid og det er en del af charmen. Og nu er det søndag.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De modige kvinder