Ugen der gik

Der er nærmest fløjet en uge. Vi kan ikke forstå det herhjemme – tiden flyver. Heldigvis er det både hverdagene og weekenderne, der starter og slutter meget hurtigt. Jeg tror, vi har det godt. Og det må være derfor.

Vi er ved at pakke os selv ud igen. Får jord under neglene, smører cykler, lærer nye tricks på skateboards (ikke mig!!), spiser is og drikker rosé (ikke ungerne!!). Og vi glæder os til at smide huerne og jakkerne og mærke et ægte dansk forår, som vi ikke har mærket siden 2016.

Vi tog til demo i lørdags. Selvfølgelig. Der var virkelig mange mennesker og en følelse af fællesskab. Ungerne var ikke imponerede, men de skulle bare vide. Nu er jeg spændt på hvad der sker – og hvad næste skridt bliver.

Sylvester har smagt sin første vaffelis. Det var et ret stort hit og det bliver svært fremover at gå forbi en isbutik uden insisterende lyde fra ham.

Jeg har arbejdet en del i sidste uge og fortsætter i denne uge. Derfor får Sylle både mormor/morfar-tid og farmor/farfar-tid…og de dage, hvor jeg er hjemme, keder han sig enormt med mig.

På trods af den ringe normering og bekymringer over det kommende institutionsliv, kan jeg godt mærke, at det bliver okay med lidt timer hver for sig. Altså okay, hvis han har det godt. Det er snart 1.juni og jeg skifter mellem en “juhuuu-følelse” og en “av-følelse”. Men det gjorde jeg også med de tre andre. Og det er jo ret skønt, at have været der før.

Vi tager hul på en fed sæson. Jeg kan mærke det. Det har ikke været et nemt halvt år – og virkelig ofte har vi drømt os væk. Tit til Bahamas eller Tobago. Men der bliver længere imellem dagdrømmene og jeg tror vi alle synes, at vi er, lige hvor vi skal være.