Union Island

Vi sejlede fra Barbados kl 20.00 sammen med Polonica. I mørke – selvom vi havde lovet hinanden ikke at gøre det igen (efter dårlige oplevelser på vej fra Porto). Der var bagt kage. Lavet frisk kaffe. Og båden var gjort sejlklar – både inde og ude.
Og så blev jeg søsyg. Nærmest fra vi trak ankeret op.

img_0573

Jeg var virkelig glad for at vi havde en ekstra mand på båden. Ikke fordi jeg er usikker på om Christian kan klare det hele selv – og passe på os, mens han gør det. Men mest fordi det føles mere ok, at jeg går i dvale, hvis jeg ved, at der er en til at hjælpe ham, hvis ikke jeg kan. Og faktisk var det jo også tanken fra starten, at Thomas, Christians bror, skulle have været med hele vejen. Det gik ikke, som vi håbede. Men jeg har de sidste par dage tænkt på, at det ville have givet en helt anden følelse og tryghed at vide, at der var en ekstra ressource og at det derfor var ok at blive dårlig eller bange. Det får vi heldigvis lov at opleve nu med Hans ombord. Og jeg gad godt, at have en ekstra én med hele vejen…

Men efter 18 timers sejlads. Meget søvn. Mange hug på fiskestangen. To barracudaer hevet i land. Boller bagt. Vind. Bølger. Sol. Og godt humør. Og søsyge. Og enkelte tanker om meningen med det her (det var kun mig, der tænkte sådan…) Så kunne vi endelig fastgøre os til en bøje ved Union Island, hvor vi skal indklarere og få tilladelse til at ankre på de omkringliggende øer. Vi fulgtes ind med Polonica, som lige nu ligger trygt og godt et par bøjer fra os.

img_0575 img_0574
Vi ryddede båden. Lavede rugbrødsdej. Vaskede op. Tog en dukkert – med ægte saltvandssæbe – og fik vasket alt klamhed af os.
Og så tog vi gummibåden ind til molen og gik ombord på en ny ø – Union Island.
Her er helt anderledes end noget, vi nogen sinde har prøvet før. Helt anderledes end Barbados. Meget nærmere den forestilling, vi havde om Caribien. Mere fattigt. Og farverigt.

img_0572
Så nu står den på indklarering og så sejler vi videre mod næste paradis. Endnu ikke helt bestemt hvilket paradis vi starter med.
Jeg forestiller mig, at vi kommer til et tidspunkt, hvor det her wifi ikke længere er helt så tilgængeligt, men lige nu ser det ud til at være ok.
Juledagene går med badning, bagning, fiskeri og alt muligt andet, som er meget langt fra vores liv hjemme i Danmark. Vi snakker meget om hvid jul, om julemad og om venner og familie. Men alle er glade for at være lige her. Og der er noget helt særligt ved at vælte svedende ud af sengen og hoppe direkte i meget smukt vand. Og så kaffe på dækket.

2 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Det lyder både lækkert og skræmmende på samme tid 🙂 Måske flasker det sig undervejs, så I har en ekstra mand ombord næsten hele tiden – hvem ved?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg