Verden er stadig mest god

Vaccinationer, arbejde, vuggestue og bådsalg….(og meget, meget mere)

Pludselig var der gået to uger. Der er noget med den der tid…

Men der er sket mange ting herhjemme. Småting, som har krævet at vi har været til stede, været på vej ud, været på vej hjem, været i havnen, på arbejde osv. Men i dag er jeg lige her. 

Et kort overblik over tiden der gik:

Sylvester er blevet vaccineret i går og har brug for en stille dag. Det har jeg også. Og jeg er altid ekstra opmærksom, når de der små har feber. Både Gustav og Liva havde feberkramper som små….og det vænner jeg mig aldrig til! Så Sylle bliver tjekket og tjekket (med fare for at vække ham hver gang jeg mærker på ham).

Jeg har arbejdet meget (altså meget for mig…2 dage om ugen væk fra huset), Sylle har været sammen med sine bedsteforældre og sin far.

Jeg har nydt at være dén, der hoppede på cyklen om morgenen, kørte Liva i skole og videre til stationen – og med endestation på en arbejdsplads, hvor jeg var ventet. Det kan altså også noget. Specielt efter tre år væk fra arbejdsmarkedet. Men det kan noget, fordi jeg stadig har min frihed. Jeg kan smutte ud og hjem, hvis ikke det er rigtigt mere. Og jeg bestemmer selv. Så det her er en skøn tid, hvor jeg bliver bekræftet i, at jeg ikke skal fastansættes fuldtid noget som helst sted.

Sylvester starter vuggestue næste mandag. Det bliver vildt. Og virkelig blandet. Jeg tror på, at der står gode voksne klar til at tilbyde ham en god hverdag. Og jeg er ikke helt sikker på, at jeg skal se den “skjult-kamera-dokumentar”, som der reklameres for på TV2…mit moderhjerte kan ikke. 

Om ikke så længe holder vi en dejlig aften hos body-sds i parken. Det bliver første foredrag, hvor Christian og jeg ikke står side om side. Christian er byttet ud med Troels Hammer, som spiller dejlig musik. 

Der kan læses mere og købes billetter her:

Billetter til STOP OP og MÆRK EFTER.

Jeg har trodset min skepsis og prøvet det der body-sds. Hold nu k…! Jeg gik forandret ud af døren efter den omgang. Men det må jeg skrive om en anden gang. Men hvor er det godt engang imellem at trodse skepsis og fordomme. Der kommer sjældent noget dårligt ud af det! Jeg var vild med det.

Gustav er pludselig blevet ægte teenager. Vi ser ham næsten ikke – og den der løsrivelse, som vi prøvede at snyde ham for, den er i fuld gang…(med noget blandede følelser hos hans mor).

Jeg har hele tiden været ret cool omkring det med at sælge Johanna. Det troede jeg ihvertfald. Men lige nu – inden den er sat til salg – er der én, der viser interesse. Det er faktisk en del sværere, end jeg troede det ville være. Men det burde nok ikke komme bag på mig;)

Bertram fylder 13 på søndag. Jep, så har vi to teenagere i huset. det skal nok blive festligt.

Liva er startet til optimistjolle. Det er ikke en ubetinget succes. Som hun selv siger: “Jeg kan bare bedre lide store både…”. Og hvem kan ikke det?! Jeg forstår hende godt. Men vi holder ud. Mest fordi Christian har meldt sig som ekstra instruktør – og det ville være virkelig ærgerligt, hvis han kun gjorde det for andres børn og jeg så skulle jonglere med hentning, madlavning osv…

Det var det for nu. Der er sket mange flere ting. Og der kommer snart noget med mere indhold, men Sylle har feber og sover og jeg er skrupsulten. Så tiden skal lige udnyttes.

Hvis man synes der er for langt mellem opdateringer herinde, kan man hoppe ind på vores instagram. Der sker lidt mere…og man kan blandt andet læse, at vi for præcis et år siden, var halvvejs mellem Bermuda og Azorerne. 

Se mere på vores Instragram: therosentofts.dk

Og så god torsdag. Solen kommer nu!

Billedet er fra Atlanterhavet for et år siden. Dengang tiden også gik – bare med noget andet.

For et år siden…

2 kommentarer

  • Sara

    Det der Body SDS – vil vi gerne høre meget mere om 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Det fortæller jeg meget mere om…!
      Det skulle bare lige lande i mig. Og det er stadig mega fedt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verden er stadig mest god