Vi er lige her

Vi holder af hverdagen

Flag i panden, fordi morfar har fødselsdag.

Nu er der flere gode dage end svære dage. Solbrillerne er mest på, fordi solen engang imellem er lidt skarp. Hverdagen kan godt leves på en anden måde, end vi gjorde før vi tog på eventyr. Vi kan godt finde ud af at prioritere tid, at sige “nej” til for mange aftaler og krav og mindes vores to år uden at få (meget) ondt i vores maver af savn.

Hverdagen herhjemme kan noget andet. Den kan byde på spontant bål og rødvin i Brumleby (når man egentlig troede den stod på kaffe og sofa), eksamenskram på RUC og eftermiddage under dynen. Som den aller største forskel kan den byde på nærvær med andre end de fem, som jeg har levet så tæt på i to år. Jeg har savnet mine veninder – og jeg har savnet, at der var andre mennesker end Christian og mig, der kiggede med kærlighed i øjnene på vores børn. Det er der herhjemme – og det er så dejligt!

Her er koldt og det blæser helt vildt i havnen, men vi ved, at vi lige om lidt flytter og får brændeovn, badeværelse og store senge. Så vi kan godt holde det ud.

I morgen fylder Liva 9 år. For et år siden nød vi varmen på hotel i Cartagena. I år fejres hun af familie og venner i blæsten i havnen. Begge dele er ret fantastiske. Bare på hver deres måde. Og i år er det her lige hvad vi trænger til!

I forgårs fik Christian endnu en tatovering. Og nu kan han ikke slippe af med mig;) Og jeg gider godt at være hans.

Gustav kommer igen ikke hjem i weekenden. Vi lærer vel nok at vænne os til det?!

Bertram, som jeg ellers troede ville have svært ved at lande, har bare indtaget sit nye liv og er vild med det! Han går glad i skole hver eneste dag, på klub bagefter og kommer hjem med gode oplevelser og gode historier. Og han har fået gode venner.

Bådbabyen er ved at vænne sig til at alle – undtagen os to – vælter ud i verden hver morgen. Og han begejstres hver eftermiddage, når de vælter ombord igen eller når vi nærmer os Livas klub og han kan høre børnestemmer.

Bål i Brumleby

“Hjemme” på RUC efter Miras seje eksamen.

Min sømand.

Lillebror og storebror, som stadig er bedste venner. Kan man andet, når man har været sammen nonstop de første 5 måneder af den enes liv…?

 

2 kommentarer

  • Jette Karin Olsson

    Dejligt at høre! Ham Sylvester er da overhovedet ikke til at stå for! Tillykke til Liva – håber hun (og I) får en dejlig dag 🙂 Kh Jette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak for tillykke! Hun havde en festlig dag og har nu kun lidt krise over, at der er et helt år til næste gang…:)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi er lige her