Status på ingenting

Vi skal have (endnu) en baby

Ja, som overskriften siger, er der en lille bådbaby på vej.

img_2545

Helt som vores liv sammen altid er blevet levet. Med små og store mirakler der dukker op og laver nye planer. Mirakler, der får livet i en anden retning og som minder os om at vi er heldige.
Sådan havde vi det ikke for ca 7 uger siden da vi på Martinique fandt ud af at familien på 5 ville blive til 6. Men så kiggede vi på hinanden og så kunne vi godt få øje på, at det da selvfølgelig var det, der var meningen. En lille efternøler til flokken. Et eventyr i eventyret. Og ret mange fremtidige søvnløse nætter med en lille baby. Og mere kærlighed.

Og lige nu et studie i hvordan landene gør det vidt forskelligt…altså det der med at forsøge at holde styr på den gravide. Men det klarer vi. Betaler ved kasse 1 og glæder os over at det ikke er sådan i Danmark. Og så forsøger jeg at minde mig selv om at det er gået så godt de tre andre gange. Og at min krop har styr på det.

Og lige nu også mange uger med kvalme og opkast og træthed. Sejlture, der har været meget præget af kvalme – men også præget af store børn, der tog ansvar, fordi der var brug for dem. Og fordi mor hang ud over rælingen og kæmpede med kvalmen.

Og lige nu aller mest en familie som har brug for at være helt tæt (ret heldigt, når nu vi er tvunget til det på 42 fod). En lillesøster, som skriver mange lister med navne. En mellembror, som glæder sig helt usandsynligt. Og en storebror, som helt klart synes at hans mor og far er skøre – men som alligevel gør alt det rigtige og på sin egen teenage-måde er en kæmpe del af det hele.
Det bliver en heldig lille én med de her tre store søskende.

Og så en mor og en far, som skal identificere sig med ikke kun at have prøvet at være unge forældre…men nu også ældre forældre.

Vi ved ikke en skid om hvor det hele kommer til at foregå. Altså fødslen. Men vi ved at vi finder ud af det sammen – os alle fem. Og så skal vi nok blive klar til at være seks i familien. Når den tid kommer…i midten af februar.

31 kommentarer

  • Arj hvor er I vilde – I skriver et eventyr som kan blive fortalt igen og igen uden at man bliver træt af det!!
    Den lille må komme ud med harpun og svømmehud mellem tæerne😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    I er fuldstændig skøre på begge 2. Men et stort tillykke herfra.. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten og Kirsten

    1000 gange tillykke herfra😍☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Tak Morten og Kirsten. Så håber vi at Saga er klar til at lære babyen et par tricks når vi er hjemme igen… knus til jer

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Stort tillykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hildur

    Ååååhhhh..:hvor er det VILDT!!! Kæmpe stort tillykke ❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vita

    Hvor er det dog fantastisk. Tillykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Tillykke!!!!!!!💕😍👀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Stort tillykke, hvor er det fantastisk ❤️ Sådan er eventyr; fuldstændig uforudsigeligt og helt vidunderligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Åh hvor er det bare fantastisk👍🏼Tillykke til jer allesammen 🇩🇰
    Jeg stemmer klart for at kæmpefamilien kaster anker på Østerbro når i engang er tilbage, så er jeg så klar i Tussenelda til 3 år med endnu en af jeres skønne unger😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Kære Line, det er det eneste der er helt sikkert! Det bliver da selvfølgelig en Tussenelda-baby❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Huuuuuuurra…. Det er da den vildeste opdatering ever ❤️❤️❤️ Selvfølgelig skal I da have en båd-baby. I er skønne. Men du kommer ikke i en ligeså god mødregruppe, derude på havet 😉😘Kram og kærlighed

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Nej, det er helt sikkert! Men jeg regner med at du stiller op med både spelt og hyldeblomstsaft når vi er hjemme igen…så kan vi jo lege mødregruppe??❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Caroline

      Det kan du tro jeg gør. Vil elske en ekstra mødregruppe med dig. Så må vi bare deles om baby, der kommer ikke flere her 😘 Og jeg går aldrig ned på spelt og hyld (og rose og smøger på altanen) ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    ❤️⛵️👶

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe tillykke🇩🇰🇩🇰🇩🇰. Jeg følger jer og glæder mig på jeres vegne . Du er for sej✔️👌🏼.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kære the rosentofts familie. Jeg kender jer ikke IRL, men glædes hver gang, jeg modtager en mail om en ny blogpost fra jer. I lever nemlig efter den devise, jeg håber på at turde en gang…. at bryde op og tage på eventyr, ikke på en båd men på anden vis. I er så rockerseje, og jeg kan mellem alle linjerne “mærke” at det barn er en heldig kartoffel, sådan at lande midt i jeres eventyr. Alt det bedste fremover til jer. Kh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Kære Tina, åhr tak for sådan en dejlig besked! Og for dit tillykke og din tro på at den her baby er en heldig kartoffel. Tak

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    What the fuuuuck?! Du kan da ikke bare skrive det som sådan en ‘almindelig opdatering?! Det jo crazy – halleluja! Elsker den der ‘forholde sig til hvad der kommer’ mentalitet😘
    På sin plads og sige TILLYKKE Cille! Og til crewet selvfølgelig😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Ja, Susanne…det er vildt og crazy. Og helt rigtigt. Har tænkt så meget på dig efter yoga-opstart…du er med i min lomme. Tak!! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • susanne

      😙vi er alle forbundet😉💕

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mira

    ❤️❤️❤️❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på ingenting