Åhr ja, hvor har vi oplevet meget allerede…!
Jeg sad og kiggede på billeder fra turen – fra vores eventyr – og blev helt vild over hvor meget vi allerede har oplevet, hvor mange mennesker vi har mødt og hvor meget vi har rykket os. Hver for sig og som familie!
Der er stadig udfordringer. Og det bliver der forhåbentlig ved med at være.
Men der er helt klart også sket meget.

Vores teenager er blevet så meget mere ansvarlig! Og tager del i hele det her eventyr på en ny og ret fed måde. Han er helt klart overbevist om at han er stærkere end sin mor. Og spørger derfor tit “tror du ikke lige, jeg skal tage over her?” Og selvom det er virkelig provokerende…(og det ER det!!), så er det også virkelig sejt og skønt, at se hvor meget han er vokset i det her eventyr – på kun 5 måneder. Han er sådan én, som jeg tænker, jeg godt gider at tage helt alene ud i bølger i en lille bitte gummibåd med – uden motor og kun med årer…for han har styr på det. Og han vurderer situationen, vejr og bølger og tager ingen chancer. Og han får helt sikkert både båd, sine søskende og mig sikkert i land/tilbage på Johanna. Og ikke tale om, at jeg må tage over. For her er Gustav blevet en lille mand. Og han har styr på det og passer på os og følger det til dørs (og han er jo stærkere end mig…not!!).

Det der med opvask, rengøring og almindelig oprydning…det må nok vente. Vi må være tålmodige. Og glæde os over at de vigtige ting rykker! Og på en måde kan det heller ikke være så nemt at være teenager på en båd, hvor mor og far hele tiden er med i alt hvad der sker. Han klarer det fint!
Forleden dag drak han romdrinks med os… (eller ihvertfald en enkelt)…for jeg tænker, at det gør hans venner måske derhjemme. Og det skal han da også prøve. Han var vild med det. Og det var ret hyggeligt. De mange både med andre teenagere lader vente på sig. Men vi håber stadig, at vi pludselig støder ind i en hel masse jævnaldrende… Og hvis ikke, så tænker jeg stadig, at han mest har vundet ved dette eventyr. Han er også gået glip af noget. Men hvis han om 10 år føler, at vi har valgt ham til og har givet ham et eventyr for livet – og mod på at være i verden og møde mennesker på en anden (nysgerrig) måde – så er jeg sikker på, at han tilgiver os det, vi har snydt ham for i de her 2 år.

Helt kliché-agtigt tog vi sted med en dreng for ca 5 måneder siden – og kommer hjem med en ægte lille mand om ca 1,5 år. Det er sgu da vildt. Han kommer til at vokse mig over hovedet. At blive bredere end mig. Stærkere end mig. Og vildt meget sejere end han var, da vi tog fra Danmark. Og end mig – på rigtig mange punkter.
Mit aller første lille bitte følsomme barn.