
Det er nu tre timer siden, jeg afleverede Sylle i vuggestuen. Tre timer siden jeg gik ud af døren og væk fra en grædende lille fyr, som (næsten) har forstået, hvad det her vuggestue-halløj går ud på. Jeg har gået med min telefon i hånden, siden jeg gik ud af døren. Og nu har de lige ringet. Han er faldet i søvn. Helt uden gråd. Nu sidder jeg i Classens have i solskin med et par timer foran mig. Da jeg stod op i morges, var jeg næsten klar til at droppe “projekt-vuggestue” – efter fire dages forsøg i sidste uge. Men selvfølgelig skal det ikke droppes, det skal bare have tid (ja, ja fire dage er ikke TID). Nu...