Dag elleve i et liv uden børn helt tæt på fra morgen til aften. Status er, at Sylvester nu har sovet lur i vuggestuen tre dage i træk. Han græder, når jeg går og er ikke i strålende humør hele tiden. Men ting tager tid, børn er børn og gråd er det sprog, han har til at sige fra og protestere. Jeg har egentlig ro i maven. Jeg bevæger mig i en radius af max to kilometer omkring vuggestuen, har telefonen tæt på og når ikke at kaste mig over dybere projekter… Og så alligevel – i går mødtes jeg med et nyt bekendtskab, som jeg tror kan udvikle sig til alt muligt spændende og godt. Kaffen og snakken og...

Det er nu tre timer siden, jeg afleverede Sylle i vuggestuen. Tre timer siden jeg gik ud af døren og væk fra en grædende lille fyr, som (næsten) har forstået, hvad det her vuggestue-halløj går ud på. Jeg har gået med min telefon i hånden, siden jeg gik ud af døren. Og nu har de lige ringet. Han er faldet i søvn. Helt uden gråd. Nu sidder jeg i Classens have i solskin med et par timer foran mig. Da jeg stod op i morges, var jeg næsten klar til at droppe “projekt-vuggestue” – efter fire dages forsøg i sidste uge. Men selvfølgelig skal det ikke droppes, det skal bare have tid (ja, ja fire dage er ikke TID). Nu...