Taknemmeligheds-skriv

Dagene er lidt hårde for tiden. Der er meget hverdag, mange pligter og for lidt tid og eventyr. Så bliver jeg så ramt af udlængsel! Corona umuliggør en handlen på udlængslen. Så hvad gør man så? Jeg har besluttet at reagere med TAKNEMMELIGHED. Det virkede i den aller hårdeste periode i 2018, da vi lige var kommet hjem og jeg havde så svært ved at være lige her. Jeg skrev det dengang for at minde mig selv (og jer) om, at der midt i det hårde er ret meget at være taknemmelig for. Sådan her så dele af mit taknemmeligheds-skriv ud i 2018 (det fulde indlæg kan læses her): Jeg er fx virkelig taknemmelig for, at være så tæt på...

I Kløvedals fodspor

Vi holdt vores sidste foredrag i marts, lige inden Corona lukkede Danmark ned. Vi sluttede af med et brag og det var det smukkeste sted, vi indtil nu har holdt foredrag. det var nemlig på Museet for Søfart i Helsingør. Vi var booket til at tale i anledning af Kløvedals udstilling og skulle skyde et nyt fokus i gang. Museet havde nemlig fokus på “Familier, der vil forfølge deres drøm om eventyr”. Og der skulle vi komme med inspiration og fortælle vores historie. Verden rundt i familiens skød Det var en kæmpe ære og en kæmpe oplevelse. Og den udstilling kan virkelig anbefales (også selvom man ikke kan se og høre os på scenen). Vi havde Gustav med på scenen...

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker …

Fordi der skal være flere hverdage, vi husker. Ja, det er sådan, jeg har det. Og sådan har jeg det, fordi jeg har prøvet at have flest hverdage, som jeg helst ville have overstået. Før vi tog afsted, var mit liv bygget op omkring mine ferier og mine weekender. Jeg husker ikke meget fra min hverdag dengang – mest en følelse af at jeg skulle overleve. Jeg kan huske min følelse søndag aften, når jeg vidste, at det startede forfra mandag morgen. Sådan vil jeg ALDRIG have det mere! Jeg kan også huske følelsen fredag eftermiddag, hvor jeg følte mig fri! Og den følelse har jeg besluttet at føle oftere nu. Jeg vil gerne vise mine børn, at vi skal...

Sejler på en eventyr-agtig, frihedselskende og norm-skubbende måde

Denne sommer har været fantastisk for vores familie. Vi har været sammen i 6 uger og har haft succes med at skabe balance mellem familie og arbejde. Jeg har i 3 af ugerne brugt et par timer om formiddagen på at arbejde og derefter har der været ro på. Vi har i år været en amputeret familie, fordi vores børn er ved at blive så store. Gusse G har været med os i en uge og Bertram har ind imellem drømt sig mange andre steder hen. Til gengæld er vi (jeg) nået frem til en erkendelse i år. Vi kan ikke være uden båd. Det er første gang, jeg selv har mærket det og første gang, jeg har sagt det...

Det har jeg aldrig prøvet før!

Jeg er i gang med så meget nyt, som jeg aldrig nogen sinde har prøvet før. Jeg er mor til en teenager, som bliver 18 i næste måned. Hvad er så min rolle i forhold til ham? Jeg har startet virksomhed, som kræver, at jeg har mange forskellige kasketter på. Jeg øver mig. Det har aldrig været nemt for mig at kaste mig ud i noget, som jeg ikke på forhånd er god til. Jeg har tidligere holdt mig fra at gøre de ting, som jeg ikke allerede vidste, at jeg var (næsten) verdensmester i. Men det har forandret sig. Jeg siger nej. Jeg kan høre, at folk engang imellem bliver skuffede. Men jeg siger nej alligevel. Og jeg holder...