Efterlysning og Go'morgen Danmark

21-søndag og balance i hverdagen

Lille billede fra Fredericia i søndags…bogsignering hos minbaad.

Denne uge står igen i arbejdets tegn – ihvertfald to af dagene. Og det er lige som jeg drømmer om. Morgenen i morges startede roligt med lego i hjørnet, havregrød i håret og i hovedet, to store børn, der fik mig overtalt til at transportere dem i ladcyklen, en rødhåret pige, som glemte sin madpakke (som faktisk var smurt med kærlighed og var KÆMPEstor) og en lille spirende følelse af frihed. Jeg havde tid til at gå med op i 3.klasse uden en baby på armen, tid til at være til stede i alt det hvergadskaos, der er på en folkeskole lige omkring kl 08.00. Kørte til stationen uden børn, fik overbevist mig selv om at jeg virkelig ikke havde glemt noget og hoppede på et tog med ro i maven, musik i ørerne og hele dagen foran mig.

To (lidt for) store børn i cyklen…det var tungt. De var glade.

Nu er jeg hjemme igen. Har fået en flok elever godt igennem en eksamen, brugt hele karakterskalaen og spist kæmpe frokost uden at blive forstyrret. Og uden at dele med en rødhåret fyr med smørkrøller. Dét højner i sig selv kvaliteten af et måltid, at man ikke skal dele det, ikke acceptere savl eller spytteri i sin tallerken.

Og nu skinner solen, babyen er glad og jeg skal på arbejde igen i morgen. Og så er det weekend. Måske kommer teenageren hjem til os og holder weekend. Måske ikke. Vi håber.

Det er virkelig kontrasterne, der skaber det gode hverdagsliv for os. At alle dage ikke ligner hinanden, at vi ændrer på det, som ikke svinger for os og at vi afstemmer med hinanden. For hvis ikke vi havde et godt netværk og mennesker, der altid stod klar til at hjælpe, ville vi ikke kunne realisere det her liv, vi drømmer om.

Og hvis ikke vi brugte hinanden – min skipper og mig – ville vi ikke kunne balancere i det her. For aftalen er, at hvis Christian på et tidspunkt trykker på knappen og siger, at nu drømmer han om mere fleksibilitet, så bytter vi. Så er det ham, der tøffer rundt i lange underbukser og uldtrøje med bådbabyen og kun siger ja til projekter, når de giver energi og lidt økonomisk overskud. Og det klarer vi sgu også! Men lige nu ser livet sådan her ud.

På søndag kommer der et indslag i 21-søndag (altså med mindre der bliver udskrevet valg…så er det slet ikke vigtigt nok). Se med og hør om vores eventyr og landing herhjemme. Der er mange gode optagelser – blandt andet af en helt nyfødt Sylvester, bådbørn der lever livet og en familie, som er sammen – og så også en familie som fryser lidt efter hjemkomsten.

Jeg smider et link herind efter søndag…

4 kommentarer

  • Henrik

    Glæder mig til og se.
    God weekend til jer alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Vi glæder os også til at se det! To års eventyr…og en landing. God weekend til dig også!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Lene

    Yay glæder mig til 21Søndag- Kh Al

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Efterlysning og Go'morgen Danmark