3 måneder og 3 dage

Så er der næsten gået endnu en uge. Vi har nu været hjemme i 3 måneder og 3 dage.

For et år siden var vi ved San Blas øerne og hang ud med indianere, krokodiller og vores australske venner Irie Rose. Jeg havde begyndende tyk mave og drengene hev massevis af hummere hjem hver dag. Hver eneste dag. Lige indtil jeg bad dem om at prøve noget nyt, for jeg var simpelthen SÅ træt af at spise hummere…hmm – sådan ændrer tingene sig.

I dag var vi på besøg på ungernes gamle skole. Og det var skønt. Liva gled lige ind i det velkendte kaos, men var ret tydelig efterfølgende…hun savner det ikke. Hun er glad for sin nye skole og sine nye venner og hun er det rigtige sted. Men hendes mor, – det var straks lidt mere savn-præget at være besøg. Lilleskolen har været en del af vores hverdagsliv lige siden Gustav startede der i sommeren 2008. Jeg har drukket mange kopper kaffe, haft mange vigtige snakke, givet virkelig mange knus, fået ret mange gode venner og er vokset som mor og menneske lige præcis der. Og i dag sad jeg der igen. I solen med en kop kaffe og lille Sylvester på skødet, som jeg har siddet der for mange år siden med først Bertram og efterfølgende Liva. Det var en god følelse, at være der igen og opdage, at det kunne jeg godt. Komme forbi og drikke en kop kaffe og snakke – også selvom ungerne ikke længere går der.

Vi tager langsomt fat på de forskellige områder af det liv, vi havde engang. Snart er turen kommet til Livas gamle børnehave, som forhåbentlig bliver Sylvesters nye børnehave om et par år.

Og forleden dag mødte jeg Bertrams bedste pædagog fra vuggestuen. Hanne, som kender den her familie så godt – og som godt gad at kysse Bertrams bløde vuggestue-kinder, selvom hans far havde smurt ham ind i fiskefrikadeller til morgenmad inden aflevering.

Vi kommer langsomt hele vejen rundt. Men vi gør det i et tempo, hvor vi kan magte det. Og vi holder fast i det der med, at vi ikke gider at gøre noget halvt.

I morgen er det efterårsferie og så kommer teenageren hjem i en hel uge. På lørdag skal vi til en særlig fødselsdag, hos en lille fyr, som har ventet mange år på, at Bertram igen var hjemme til hans fødselsdag. På søndag tager vi på efterårsferie hos farfar og farmor. Og på mandag overtager vi huset og så skal snedker-manden i gang med at bygge, mens jeg spiser varme boller og går ture i skoven…

Heldigvis er jeg virkelig dårlig med en hammer og en sav! Men helt utrolig god med en varm bolle og en kop kaffe! Så på den måde kan man sige, at arbejdsfordelingen giver sig selv.

Og så har vi fået Christianiacykel igen – og følelsen af frihed var total, da bådbabyen faldt i søvn i cyklen og jeg havde en halv times ro i solen, i en park, inden hentning af Liva…