Wow, vi gjorde det.

7Seas – et gensyn og snart endnu en afsked…

Vi har fået endnu en god nabo tilbage – og de der gode naboer samler vi på. I den her store verden på den her lille bitte båd, er det ret vigtigt at have naboer, som man føler sig helt tryg ved og som kan hjælpe til med at skabe følelsen af et fællesskab.

7Seas (den tyske båd som vi mødte allerede i Falmouth og har hængt ud med on/off siden) er kommet til St.Martin. (For de interesserede er 7Seas en Comfortina 39 – og ser sådan her ud:)

7Seas og dinghy med Hendrik og Dominik i - den var ved at ryge på vejen hertil på grund af store bølger og meget vand i lille bitte ustabil dinghy. Men den blev reddet...

7Seas og dinghy med Hendrik og Dominik i – den var ved at ryge på vejen hertil på grund af store bølger og meget vand i lille bitte ustabil dinghy. Men den blev reddet…

 

Vi har ikke set dem 1,5 måned og det er så dejligt at gense venner herude i den store verden. Endnu mere dejligt er det, at Liva nu kan få snakket en masse engelsk igen – altså til andre end os her på båden. Marie, som er den 7 årige pige på 7Seas er jo faktisk årsagen til at Liva er blevet så god til engelsk. Og nu snakkes der igen engelsk på VHF-radioen, i vandet og på 7Seas og Johanna. Men ingen bliver irriterede (heller ikke storebrødrene) for nu er der jo en god grund til at alt igen foregår på engelsk. Og det gør det – altså foregår på engelsk. Og så behøver vi (igen) ikke at tænke på den der engelskundervisning (yes!).

Liva og Marie på 7Seas med Fritz fra den tyske båd Beluga.

Liva og Marie på 7Seas med Fritz fra den tyske båd Beluga.

 

7Seas sejler hjem til Tyskland i år og ligger lige nu og venter på at få repareret deres bom, som knækkede på vej hertil fra Nevis. Alle er lettede over at det ikke skete på vej over Atlanten. Og vi er glade for at vi når at se dem og sige ordentligt farvel til dem.

Men det er mærkeligt at skulle sige farvel – også til dem – efter at have vidst, at de var i nærheden lige siden Falmouth. Igen en familie, som vi har oplevet så mange ting med og delt mange glæder og frustrationer med – og som vi nu ikke ved om vi kommer til at se igen. Jeg er ikke god til det! Den næste måned kommer til at minde om den måned vi havde hjemme i Danmark inden vi drog på tur – og jeg har på samme måde bare lyst til at stikke af og slippe for de mange afskeder. Helt kujonagtig og umoden og ikke vokset en skid.

Men jeg holder ud. Og beholder solbrillerne på. Bare for en sikkerheds skyld.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wow, vi gjorde det.