A/La Coruña

Vi landede i A Coruña går aftes efter en lang rejsedag fra Plymouth. Vi rejste med bil, tog, bus og fly – og til sidst taxa til hotellet. Så alle transportmidler er efterhånden afprøvet. Alle tre unger er så gode til at rejse og bar stædigt hver deres taske, ventede tålmodigt da flyet var over 1 time forsinket og kastede sig over mærkelige småretter, da vi endelig kl 22 fik begivet os ud i den varme aften i A Coruña.
Vores hotel er fint. Meget mørkebrunt og gult. Men der er badekar og det bliver flittigt brugt. Vi har været her i ca 15 timer nu og har sammenlagt været i bad 7 gange. Det kunne tyde på, at der var en lille familie, som trængte til varmt vand. Det er længe siden alle har duftet så godt og set så rene ud.

Da vi ankom i går, fik vi anbefalet en ret skøn restaurantgade. Den ene ende med mad fra forskellige lande – og den anden ende med traditionel spansk mad. Tapas og i det hele taget lækker delemad. Vi endte på en hyggelig lille tapasbar og fik serveret virkelig mange gode – og et par meget spændende – retter. Vi savnede Christian, som vi er helt sikre på ville have kastet sig over alle de spændende retter. Vi måtte nøjes med at smage og så forsøge at gemme resterne under en serviet, for ikke at virke alt for uhøflige. Men der blev heldigvis nydt både friturestegt blæksprutte, kylling med chips og laksesnacks. Efter en aftentur i byen, væltede vi trætte tilbage på hotellet. Bertram havde ondt i øret efter flyveturen, så vi lå meget tæt i en enkeltmandsseng og de to andre bredte sig i dobbeltsengen. Vi sov længe og vågnede kl 10.
Og så ud og finde lækker morgenmad.

Vi prøver at få en fornemmelse af byen. Det er svært uden vores Christian – han plejer at holde styr på hvor vi er, mens vi andre 4 kaster os op og ned af små gader. Men det går. Vi er endnu ikke faret vild.
I dag har vi været i havnen, på legeplads og på stranden. Solen skinner og alle kommer sig. Vi holder siesta og drengene jagter Pokemons i byen.

Christian er ved at sejle båden fra Plymouth til Falmouth, hvor vi gerne skulle have 2 pakker, der venter på os. Han ordner båd og gør klar til turen over Biscayen. Også mentalt. Vi krydser fingre for at han har fundet en makker til turen over Biscayen. En erfaren og dygtig sejler, som forhåbentlig kan trylle lidt med sit liv herhjemme, så det kan lade sig gøre. Alle ville være mere trygge, hvis vi vidste, at der var ihvertfald én anden med ham.
Der er varslet storm onsdag nat/torsdag morgen, så han kommer tidligst afsted derefter. Det betyder at vi først ser ham om 1 uge. Og at Gustavs fødselsdag bliver uden ham.
Det bliver dejligt at være samlet igen. Og dejligt at Christian snart heller ikke er presset på tid mere. Jeg fik en sms fra min dejlige Mira i dag. Hun mindede mig om, at vi jo netop har kastet os ud i dette eventyr, for at slippe for stress og jag. Så det øver jeg mig på nu. Vi har været pressede de sidste 4 uger.
Det er godt at kigge på børnene nu. De er landet lige her midt i alt det mørkebrune og gule og synes det er en alle tiders base.

Nu er siestaen slut og vi skal finde frokost – og is!