Ændrede planer – igen

Som skrevet tidligere er sejlerferie det samme som ændrede planer – hele tiden.

Ihvertfald har vi i vores lille familie besluttet, at jeg flyver til La Coruna med ungerne i morgen. Christian sejler båden over Biscayen – forhåbentlig med besætning hjemmefra, men ellers alene. Vi har haft 4 heftige uger på havet. Mest i modvind. Vi har smagt på sejlerlivet og vi har primært set de mindre lyse sider. Vores børn er begyndt at tro på at det at sejle, er det samme som at “holde ud”… Og det skal vi væk fra! Vi har været uheldige og vi har været pressede, så vi har været nødt til at tage nogle ture, som vi ikke ville have gjort, hvis vi havde haft en masse tid.

Vejrudsigten for Biscayen ændrer sig hele tiden. Vi kunne godt vente på et vejrvindue, men vi tror på at det er bedre for alle, hvis vi stopper stress-følelsen hos ungerne og gør det lidt sjovt for dem. Derfor venter Spanien nu med 34 grader på tirsdag… Vi tager her fra Plymouth i morgen med tog kl 10.44 og efter et par skift, er vi i Heathrow og er klar til et fly kl 17. Kl 20 lander vi i La Coruna. Der har jeg booket et hotel til os i 3 dage. Christian når desværre nok ikke over så hurtigt, men så må vi finde ud af hvad der sker. Det har ikke været en sjov beslutning. Hverken for os eller ungerne.

Bertram har haft krise. Han havde glædet sig til Biscayen. Men efter en voldsom omgang søsyge i dag og et par opkast-ture, var han alligevel klar på at gøre noget andet. Liva har pakket poser med chips til far, så han ikke skal sulte på Biscayen. Gustav er så meget lige som mig…han er lettet og lidt trist over at vi skal skilles nu. At vi ikke skal fortsætte som en enhed, men at 4 skal gå den ene vej og forlade den sidste på båden med vind og vejr. Og så er han selvfølgelig bekymret over om hans far når til Spanien til hans fødselsdag på lørdag den 10. Og det kan jeg da godt forstå! Men til gengæld når vi til Spanien og jeg kan måske nå at fikse noget ordentligt gaveværk. Her på billedet er han  nærmest i paradis:

Hvis vi kender nogle der er i Spanien i nærheden af La Coruna, så kommer vi altså i morgen – 4 af os. Og vi er super klar på alt! Ungerne savner andre børn. Virkelig meget!

Vores budget er på alle måde virkelig overskredet! Men hellere det, end at skræmme børnene (og deres mor) så meget at de ikke havde lyst til at fortsætte på båden de næste 2 år.

Næste gang jeg skriver, er jeg i Spanien…i varmen og solen. Men desværre uden Christian. Til gengæld glæder han sig til Biscayen?! Og så er vi tilbage til det der med om man er “sailor” eller “traveller”…for jeg synes, det er virkelig spændende, at jeg nu skal til en by, jeg ikke kender…og jeg glæder mig til at ankomme med ungerne og undersøge alt det nye og møde skøre mennesker. Og jeg er faktisk ok lettet over ikke at skulle brække mig i 3,5 døgn på Biscayen (overdrivelse er ok). Christian er på den anden side super glad for at slippe for planlægning af fly og hotel. Og er lykkelig over at kunne fokusere på vind og vejr og andre praktiske gøremål inden turen.

Så alt er vel ok. Bortset fra at jeg har det lidt skidt med at forlade ham i morgen. Men han er langt bedre stillet på havet uden os! Nu kan han nyde sejladsen, fokusere udelukkende på sejl og vind og behøver ikke at forholde sig til brok og bræk.

Men Spanien sammen bliver bedst!