Alt er sjovere med ham

Det er snart 2 uger siden jeg sidst så min mand. Og det kan mærkes nu. Han mangler her hos os. I dag var vi Oistens fish fry og jeg ved bare, at Christian vil elske det sted. Små madboder, kolde øl og høj musik. Og god stemning. Og han manglede i dag.
Det hele er lidt sjovere, når han er med. Maden smager bedre, når han er med. Musikken er ikke larmende – men festlig, når han er med. Klokken bliver ikke for mange, når han er med – den er hele tiden lige tilpas og vi kan altid klare et par timer mere. Og så mangler jeg hans arme. Og hans kram. Jeg får for lidt kram og kys, når han ikke er her. Jeg får for lidt nærvær og overskud og “det klarer vi sammen”. Og jeg føler mig som et bedre menneske, når jeg er sammen med ham. Han er altid klar på eventyr. Og eventyr med ham er både sjovt og trygt. Han mangler lige her.
Og det kan altså godt mærkes – nu efter næsten 2 uger. Og det er bestemt ikke ungernes skyld. De er så søde og medgørlige og hjælpsomme og kærlige. Heldigvis.
Jeg tæller ikke timer og minutter mere. Det er simpelthen for deprimerende (og en lille smule uoverskueligt! Sidste gang måtte jeg bruge lommeregner – og så bliver det sgu for besværligt…).