Ankertosser

I de sidste 3 mdr. har vi nu udelukkende ligget for anker rundt omkring i skønne omgivelser. Engang imellem får ankeret ikke fat i første forsøg, og en sjælden gang imellem skrider det pludselig og vi må ha’ ankeret op og ligge det igen. Sådan er forholdene for de fleste.

Men enkelte både skiller sig ud på ankerpladserne med nogen fuldstændig tåbelige manøvrer.
Den seneste foregik i går aftes, hvor en omkring 35-37 fods sejlbåd kom ind i mørke for at finde en plads. De valgte det eneste sted i bugten, hvor der ikke var plads til dem, mellem os og båden bag os. Efter et mislykket forsøg, tænkte vi at de nu ville finde et bedre sted, men nej… De prøvede i alt 5-6 gange, med det resultat til følge at de kom alt for tæt på båden bag os – hver gang. Det sidste forsøg endte desværre også med, at de fangede den anden båds anker, og rev det løs. Nu lå bådene så side om side og drev lidt rundt, mens en jolle fra en 3. båd kom til undsætning for at få kludret ankerkæderne ud. Det lykkedes dog uden stører palaver og tossen fik smidt sit anker længere ude, hvor han bare skulle have smidt det til at starte med, og den anden kom tilbage på sin plads lettere irriteret.
I morges da vi stod op, var den skyldige sejlet videre.

En anden båd lagde ankeret på tværs af vindretningen og alle andre både på Bequia, med det resultat til følge at de kom alt for tæt på os, måtte have ankeret op igen for at gøre det om. Da de skulle smide det igen, lavede de præcis den samme fejl, bare den modsatte vej, og drev lige henover en ledig ankerbøje og fik den i skruen, og måtte have dykkerudstyr frem og i baljen for at skære sig fri.
Da jeg fortalte om denne flotte manøvre til nogen andre, kunne de fortælle at selvsamme båd 2 dage før havde lavet samme manøvre på St. Lucia, hvor det lykkedes dem at fange hele 3 ankre undervejs og rive dem løs.

En katamaran på Martinique måtte også bruge mange forsøg på at gennemskue, at der hvor han smed ankeret ikke var der, hvor båden kom til at ligge. Først efter en af dem, de kom alt for tæt på, fik råbt dem op og henvist til en anden plads, lykkedes det.

Fælles for denne top 3 over ankertosser, er at de alle var franskmænd…?!?

Jo, det kan da være svært at gennemskue hvor man skal ligge ankeret for at båden ender med at ligge der hvor man gerne vil have den til at ligge, og samtidigt have gennemtænkt hvad der sker hvis vinden drejer. Desuden skal der tages højde for dybden, længden på kæden, bundforhold osv. Men med en smule sund fornuft er det altså til at overskue. Men der findes altså sejlere på disse kanter, der ikke har det fjerneste begreb om, hvad de foretager sig.

Vi havde heller ikke den store erfaring med at ankre inden vi drog på langfart. Men en fornemmelse for båd, bund, vind og vejr – og så skal det nok gå. Og så selvfølgelig en tur ned og tjekke ankeret efterfølgende og vente den obligatoriske time for at se om man driver. Så burde alt være i orden.