Ankommet til St.Martin!!!

Så er vi her, sgu. 5,5 hårde døgn på havet. Turen startede fint, men udviklede sig til en heftig tur (igen)…

Men nu er vi her. Det er aften, vi sidder på en lille hyggelig restaurant og bearbejder turen. Skipper er ikke (helt så) sur på båden længere, Ungerne har fået farve i kinderne og min mave er ved at falde til ro.

Det er skønt at have klaret de mange hårde stræk. Og skønt at komme til St.Martin, som er tryg og velkendt for os alle – og en smule kedelig. Men kedelig er godt. Specielt ovenpå de mange vilde oplevelser, som vi har haft på ganske kort tid.

Nu skal vi hænge ud, have skolen i gang igen, finde jordemoder, lave en masse mad og bare være. Og vi har aftalt, at vi kun trækker det der anker op igen, hvis vi har lyst til at sejle…og ikke et sekund før (altså selvfølgelig til maj, hvor det der Atlanterhav skal krydses – men det er en helt anden historie).

Skippers logbog er skrevet og den kommer i morgen. Den byder både på store fisk og store bølger. Lidt hygge og ret meget kamp mod naturen. Men han er SÅ sej og endnu en gang fik han Johanna og hele familien sikkert til en ny ø. Det er svært ikke at elske og beundre ham endnu højere for hvert stræk vi klarer sammen.