Besked fra Christian - 1.position

Barbados – med Bertrams øjne

Dejlig dag i Bridgetown. Meget varmt. Og så pludselig meget vådt. Men vi sad heldigvis i tørvejr i en circle city bus. Og svedte som svin. Men vi sad dog ned.

Bertram har haft kamera med de sidste par gange vi har været på tur. Han er nemlig ved at optage en film. Om sig selv. Og om hvordan det er, når man som 10 årig bliver revet ud af sin hverdag og placeret på en båd. Og alle mulige mærkelige steder. Og om alle de oplevelser det medfører. Jeg er helt sikker på at hånd film bliver en helt anderledes fortælling om vores rejse, end hvis jeg skulle filme og fortælle. Og det er netop dét, der gør det fint og interessant. Bertrams perspektiv bliver fint og spændende og nysgerrigt. Og vi ved, at når han lister ind på værelset og lukker døren, så er det fordi han laver videodagbog – og så må han ikke forstyrres.

Her kommer lidt stillbilleder fra Bertrams tur i dag,

Den lokale bus på vej væk fra os.

Den lokale bus på vej væk fra os.

img_2224

Mormors hår og en skøn vejrestaurant med god frokost.

img_2242

Vores våde, våde vej og en blå skraldespand.

img_2244

Et lyserødt hus.

img_2245

Vores nabos bed.

img_2252

Storebror og lillesøster.

img_2272

Jeg ved ikke hvad det er. Men det er flot og viser hvordan Barbados er udsmykket med blåt og gult pga uafhængighedsdagen.

img_2274

Fra bussen…

img_2281

Fra bussen…helt klart fra det område, hvor vi et par timer tidligere havde fotograferet Rihanna. Jep, har billeder på min tlf.

img_2283

Fra bussen??

img_2284

Søster lystig…med fregner.

 

3 kommentarer

  • Bent Rohbach

    Hej Holger , Nicolai og Cille ( In no particular order )

    I har vist Cille et par gode værktøjer til at finde ud af, hvor Christian befinder sig i Atlanten, når
    han sender sine positioner.
    Lidt mere elementær viden om navigation kunne nok hjælpe Cille til at forstå, hvorfor hun skal gøre som vist i jeres indlæg.
    Nogle uddybende informationer (kan studeres på en regnvejrsdag ):-

    Christian sejler i et område nord (N) for ækvator og vest (W) for 0-meridianen ( en linie som går fra Nordpolen gennem Greenwich, London og til Sydpolen )

    Antallet af grader han er nord for ækvator angives som nordlig bredde = Lat ( latitude ).
    Når Chr. så angiver et tal for Lat, skal det I Google Map indtastes som ( grader,minutter, sekunder ) med et N bagefter ( N for nord ) eller et + foran, såfremt der indtastes med decimalgrader.

    Antallet af grader han er vest for 0-meridianen angives som vestlig længde = Lon ( longitude ).
    Når Chr. så angiver et tal for Lon, skal det i Google Map indtastes som ( grader,minutter, sekunder ) med et W bagefter ( W for vest ) eller et – foran, såfremt der indtastes med decimalgrader.

    I det andet værktøj angives N og W ved prikker i de respektive bokse!!

    Bruges Google Map https://maps.google.dk/ skal værdien for Lat indtastes først efterfulgt af værdien for Lon!!
    Anvendes grader, minutter, sekunder skal man vide, hvordan man skriver disse tegn.
    En anden og mere bøvlet måde er at omregne til decimalgrader!

    Bruges http://www.gps-coordinates.net/ ( som er min favorit ) skal man vælge de rigtige fortegn eller sætte prik de rigtige steder ( N og W ).
    Inden indtastningerne påbegyndes, foreslår jeg, at alle eventuelle informationer slettes i boksene.
    Fordelen ved dette værktøj er, at man kan indtaste grader, minutter, sekunder direkte i de respektive bokse – så det er det letteste.
    Når man er klar med indtastningerne klikkes på ”Get Address”.
    Man får nu en meddelelsesboks [Geocode was not successful for the following reason —–], som klikkes væk med OK.

    Den næste meddelelsesboks klikkes også væk – og så er man klar til at ”finde” skibet.
    I begge tilfælde er det nødvendigt at lege lidt med + og – knapperne i kortet og trække lidt med musen.

    Cille har måske også brug for at vide, hvordan hun regner sejlede distancer ud.
    Er man nørd, kan man derefter omregne km til sømil ( nautical miles ) ved at dividere med 1,852.

    En opfriskning af elementære navigationsbegreber kan f. eks. findes på disse sider :-
    http://www.schoolofsailing.net/
    http://www.garykessler.net/scuba/library/Charts_Navigation.pdf
    Begge på Engelsk, men det kan man ligeså godt vende sig til, når det drejer sig om navigation.

    PS. Håber ikke, at der er slåfejl.

    Med december sejlerhilsen til jer alle på Barbados / Bent Rohbach

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cille

      Kære Bent. Endnu engang en dejlig og omsorgsfuld kommentar, som hjælper mig til at blive klogere. Tak for det. Jeg forsøger at sætte mig ind i det, næste gang jeg får en regnvejrsdag.
      God weekend til dig fra Barbados. Kh Cille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Dejlige billeder – og hyggeligt med mormors hår….

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Besked fra Christian - 1.position