Verdens bedste Bertram

Bertrams verden #1 – om fødselsdag

Så er det ham Bertrams tur til at skrive lidt. Han har jo fødselsdag i dag (her er klokken stadig kun 19.17…) – så det der fødselsdag fylder ret meget i hans hoved. Både alt det dejlige her i verden – og alt det han savner hjemme i Danmark. Det han savner er selvfølgelig familien og rigtig meget hans bedste ven, Villads (som faktisk har fødselsdag i Danmark lige nu…for der er klokken 01.17). Men sådan her skrev han i cockpittet i solen i dag. Og jeg giver ham ret i at det kunne være skønt at have familie og venner lige her:

Bertrams verden – om fødselsdag

I dag har jeg fødselsdag. Der er nogle ting der er anderledes, når man har fødselsdag her ude i verden – Fx kan man ikke være sikker på, at man ikke sejler på sin fødselsdag. Man er heller ikke sikker på at være sammen med sin familie og venner (altså dem hjemme i Danmark). Det er heller ikke hvert år man vågner op på en øde ø med meget klart vand og dykker ned på 14 meter og rører en statue på hovedet – og næsten ikke har noget luft, når man kommer op igen.
Andre ting er præcis som hjemme – Fx at vågne op med fødselsdagssang og gaver, altid at have fødselsdags-dækkeservietten, at ens bedsteforældre altid ringer om morgenen.

Jeg ved ikke hvad der er bedst. At være i Danmark eller her. Men hvis min familie og venner kunne komme herned og holde fødselsdagen, ville det være aller bedst.

img_2077

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens bedste Bertram