Blæst inde i Brighton

Vi er blæst inde i Brighton. Ankom i går efter en kort og ret fantastisk tur fra Eastbourne. Der var kun ca 20 sømil og vind og vejr spillede, så vi var her på 3 timer. Vi sejlede 9,6 knob på et tidspunkt i går..det er ny rekord og Christian snakker meget om det. Vi havde også medstrøm, men alligevel…

Gustav og Liva gad ikke mere sejlads i går. Derfor valgte vi en kort tur. De har alle 3 været så mega seje. Vi er nødt til at lytte på dem, når de ægte siger “pause” og det gjorde de i går. De nød at have en hele dag i havnen i går. Vi spiste italiensk, de fangede fisk i havnen, kørte tur på cruiserboards og Gustav nåede at spotte seje biler i byen. Det var en god dag. De er lige vågnet nu og er lykkelige over at have en hel dag mere i Brighton. De trænger snart til at have ro på og blive et sted i længere tid!
Vi glæder os til Spanien! Alle er trætte. Alle lader op til turen over Biscayen. Og alle drømmer om den tid, der venter på den anden side af Biscayen.

Vores bovpropel er gået i stykker. For dem der ikke ved hvad det er, kan det bedst forklares som en lille hjælpepropel, som gør havnemanøvrer og den slags meget magelige. Den gør, at man kan vende båden på en tallerken. Vi har aldrig sejlet med bovpropel før, men har meget hurtigt vænnet os til det. Vi opdagede, at den var gået i stykker, da vi skulle ind i Eastbourne havn – og det foregik gennem en sluse – der var ikke meget plads i slusen og da Christian ville bruge bovpropellen, viste det sig at den ikke duede mere. Heldigvis stod det friske hold klar på Johanna og alle arbejdede sammen med fortøjninger og fendere. Og det gik så fint. Vi fik en super plads i havnen og der var det heller ikke noget problem. Christian leger lidt med tanken om at sige “skidt pyt – vi behøver ikke den bovpropel”. Men jeg synes det er en god sikkerhed at have. Specielt i de havne, hvor der ikke er meget plads, hvor der er meget vind, strøm osv. Så nu får vi den lavet. Og han har fået bevist overfor sig selv, at han (stadig) sagtens kan sejle uden bovpropel.

Vi ankom jo til Brighton i går og fandt en mand med styr på bovpropeller og den slags. Nu har vi en god idé om hvad der er galt og har fundet ud af at vi kan få reservedele ca 40 sømil herfra lige ved Isle of Wight. Så der sejler vi til i morgen, hvis vejret er til det.

I går aftes opdagede vi så at vores lader heller ikke gider mere…Christian havde tænkt sig at skifte den hjemme, men blev frarådet det af en prof, som mente at det var bedre at bruge den til den døde. Lige nu er det irriterende at skulle finde en ny og bruge tid på det. Men nu hvor bovpropellen også er i stykker, kan vi samle det hele og få styr på det inden Biscayen.

Det er alligevel tidligt på turen, at tingene er begyndt at gå i stykker. Men hellere her end et sted langt fra reservedele. Christian er rolig. Vi skal nok få det fikset.

Vi håber på at være i Falmouth torsdag. Vejrudsigten ser god ud fra lørdag – altså i forhold til at krydse Biscayen – det kan selvfølgelig nå at ændre sig meget inden. Vi håber dog på at nå til Spanien inden Gustavs fødselsdag den 10.september. Det skal vi! Han skal fejres med tapas, gaver og overskud. Han blev i øvrigt klippet i Eastbourne og nu kan man se hans smukke ansigt…se selv:

Vi er begyndt på undervisningen. Alle børn er klar på det og nyder lidt struktur og rammer. Det har vist sig at væres stik modsat af hvad jeg havde forestillet mig. Drengene er topmotiverede og Liva er ikke. Gustav sidder og laver super svær engelsk grammatik og matematik, som jeg ikke fatter en skid af (jeg har heldigvis løsningshæfter med…). Og da vi gik tur efter undervisningen i går, sagde han til mig, at han synes jeg er en god lærer??!! What. Teenageren har savnet at lære og synes det er hyggeligt. Jeg er vild med det!

Bertram lavede skriftlig engelsk i går. Han var vild med bogen og opgaverne og var super sej til det. Det er et godt supplement til det mundtlige – som nok skal komme. Han var så klar på det der engelske, at han gik alene i en fiskebutik i går eftermiddags og købte små fiskekroge. Han havde bedt om “the smallest one” – og det lykkedes ham. Han var sød og stolt og sej.

Liva vil konsekvent hellere lave noget andet end det jeg siger hun skal. Vi prøver at glide lidt med…hun er begyndt at stave hele tiden, så det går den rigtige vej. Og så vil hun også helst tale engelsk. Hun foreslog mig at vi kunne tage en uge, hvor vi kun talte engelsk til hinanden… Vi ville så have samtaler der udelukkende handlede om “sorry”, “excuse me”, “what´s your name” og “fuck og shit”. Jeg tror vi venter lidt med den uge…

I dag har vi været hjemmefra i 3 uger. Det er vildt. Vi har oplevet så meget på 3 uger. Og det kommer til at fortsætte. Glæder mig til at dele det med nogle af jer, der kommer og besøger os. Glæder mig til at I også bliver en del af oplevelserne.