Tobago Cays

Chatham Bay

Ankommet til Chatham Bay på Union Island efter en times sejlads fra Tobago Cays. Her er fint og stille. Fulgtes med Polonica. Og ligger nu side om side med dem og kigger på skønt blåt hav og grønne klipper.
Vi har sagt på gensyn til Sannsipapp og indhenter dem i morgen på Sandy Island, som skulle være helt skønt.
Vi skal være ude af St. Vincent og Grenadinerne i løbet af de næste par dage. Så er vores 30 dages ophold udløbet og vi skal videre. Det er ok. Vi har oplevet en masse her og er klar til nye eventyr og nye øer.
Vi har besluttet os for at sejle videre til Grenada i stedet for at skynde os nordpå. Det er nyt. Og endelig en beslutning, som vi har truffet, bare fordi vi har lyst. Og fordi vi virkelig godt gider at opleve Grenada.
Vi får dejlige gæster fra DK. De flyver til Barbados og derefter er det forhåbentlig muligt at flyve videre til Grenada. Men det er usikkert. Og det viser sig endnu en gang, at det er ret besværligt at lave planer. Det ved vi jo godt. Men vi vil jo også så frygteligt gerne ses med gode venner hjemme fra DK. Det skal kunne lade sig gøre. Vi krydser for, at det ikke endnu en gang er nødvendigt at skynde os nordpå uanset vind og vejr. Fortsættelse følger….
Men indtil videre nyder vi livet lige her på et lille strandresort ved Chatham Bay. Med pool OG havudsigt.

 

img_0941

img_0940

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tobago Cays