Dartmouth

I dag er det lørdag og vi er stadig fanget i Dartmouth. Det regner og blæser. Der er ikke udsigt til at vejret ændrer sig foreløbigt. Vi har stadig ca 60 sømil til Falmouth, hvorfra vi skal sejle til A Coruña. Men lige nu ser det ud til at vi først kan sejle mod Falmouth på tirsdag – og så er der måske et vejrvindue onsdag, hvor vi så kan begive os over Biscayen. Desværre varer det vindue ikke helt længe nok og det kan betyde, at det sidste døgn på Biscayen bliver meget heftigt. Det er jeg ikke tryg ved. Jeg er bange for at vi kaster os ud i noget, der kommer til at præge resten af turen dårligt. Det må godt føles udfordrende og spændende, men det skal helst ikke være voldsommere end det. På den anden side er vi lidt pressede på tid. Vi tør ikke at gå glip af det her vejrvindue. Det er september nu og lige om lidt er det efterår.
Vi gad så godt at have klaret turen allerede nu. At sidde i Spanien i solen og ikke være helt så pressede på tid.

Dagen i dag har vi brugt på at lege turister. Vi har gået tur i Dartmouth og set på smukke gamle bygninger, snoede veje og smalle trapper. Vi har været i en smuk lille kirke og gået tur i den lokale park. Vi har gået en hel masse op og op og op og haft den skønneste udsigt ud over havnen. Og så har vi gået ned og ned og ned og set smukke terrasser og skæve huse med vanvittig udsigt. Vi sluttede af i den lokale sejlklub med varm kakao og nu sidder vi på båden mens det øsregner udenfor.

Christian og jeg prøver at slappe af og lade som om alt er fint og at vi har en masse tid. Sandheden er dog en anden. Vi er pressede og har svært ved at finde roen til at være i det her meget længere. Vi må øve os. Og så spiser vi en masse mad og en masse slik og så går det nok. Drengene er på vej ud for at fange makreller og Liva er krøbet nøgen under en dyne klar til at se film. Christian tjekker vejr – igen.